A A A A A

Pecados: [Adultério]


1 Coríntios 6:18
Fugi da prostituição. Qualquer outro pecado que o homem comete, é fora do corpo; mas o que se prostitui peca contra o seu próprio corpo.

Êxodo 20:14
Não adulterarás.

Hebreus 13:4
Honrado seja entre todos o matrimônio e o leito sem mácula; pois aos devassos e adúlteros, Deus os julgará.

Tiago 4:17
Derfor, hvo som veed at gjøre Godt, og gjør det ikke, ham er det Synd.

Jeremias 13:27
Dine Horerier og din Vrinsken, din Bolens Skændsel paa Højene, paa Marken, ja, dine Vederstyggeligheder har jeg set; ve dig Jerusalem! du vil ikke blive ren, hvor længe det endnu herefter varer.

1 João 1:9
Dersom vi bekjende vore Synder, er han trofast og retfærdig, at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfærdighed.

Lucas 16:18
Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, bedriver Hoer, og hver, som tager den til Ægte, der er skilt fra Manden, bedriver Hoer.

Mateus 19:9
Men jeg siger Eder, at hvo som skiller sig fra sin Hustru uden for Hoers Skyld, og tager en anden tilægte, han bedriver Hoer; og hvo som tager en Fraskilt tilægte, han bedriver Hoer.

Provérbios 6:32
Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjeel, han, ja han gør sligt.

Romanos 7:2-3
[2] Den gifte Kvinde er bunden ved Loven til Manden, den Stund han lever; men dersom Manden døer, er hun løst fra Mandens Lov.[3] Derfor skal hun kaldes en Hore, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever; men dersom Manden er død, er hun fri fra den Lov, saa at hun ikke er en Hore, om hun bliver en anden Mands.

Marcos 10:11-12
[11] Og han sagde til dem: hvo som skiller sig fra sin Hustru, og tager en Anden tilægte, han bedriver Hoer imod hende.[12] Og dersom en Kvinde skiller sig fra sin Mand og ægtes af en anden, hun bedriver Hoer.

Mateus 5:27-32
[27] I have hørt, at der er sagt de Gamle: du skal ikke bedrive Hoer.[28] Men jeg siger Eder, at hver den, som seer paa en Kvinde for at begjere hende, haver allerede bedrevet Hoer med hende i sit Hjerte.[29] Men dersom dit høire Øie forager dig, saa riv det ud, og kast det fra dig; thi det er dig gavnligt, at eet af dine Lemmer fordærves, og ikke dit ganske Legeme, skal kastes i Helvede.[30] Og om din høire Haand forarger dig, hug den af og kast den fra dig; thi det er dig gavnligt, at eet af dine Lemmer fordærves, og ikke dit ganske Legeme skal kastes i Helvede.[31] Der er sagt, at hvo som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev.[32] Men jeg siger Eder, at hvo som skiller sig fra sin Hustru uden for Hoers Sag, gjør, at hun bedriver Hoer, og hvo som tager en Adskilt tilægte, bedriver Hoer.

1 Coríntios 6:9-16
[9] Eller vide I ikke, at de Uretfærdige skulle ikke arve Guds Rige? Farer ikke vild! Hverken Skjørlevnere, ei heller Afgudsdyrkere, ei heller Hoerkarle, ei heller Blødagtige, ei heller de, som synde imod Naturen,[10] ei heller Tyve, ei heller Gjerrige, ei heller Drankere, ei Skjendegjeste, ei Røvere skulle arve Guds Rige.[11] Og saadanne vare I tildeels; men I ere aftvættede, men I ere helliggjorte, men I ere retfærdiggjorte, ved den Herres Jesu Navn og ved vor Guds Aand.[12] Jeg haver Lov til Alt, men Alt er ikke nyttigt; jeg haver Lov til Alt, men jeg vil ikke lade mig beherske af Noget.[13] Maden er for Bugen, og Bugen for Maden; men Gud skal tilintetgjøre baade denne og den; Legemet derimod er ikke for Skjørlevnet, men for Herren, og Herren for Legemet;[14] og Gud haver baade opreist Herren, og skal opreise os formedelst sin Kraft.[15] Vide I ikke, at Eders Legemer ere Christi Lemmer og gjøre dem til Skjøgens Lemmer? Det være langt fra![16] Eller vide I ikke, at hvo som hænger ved Skjøgen, er eet Legeme med hende? Thi de To, hedder det, skulle blive til eet Kjød.

Lucas 18:18-20
[18] Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: gode Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?[19] Men Jesus sagde til ham: hvi kalder du mig god? Ingen er god uden Een, det er Gud.[20] Du veed Budene: du skal ikke bedrive Hoer; du skal ikke slaae ihjel; du skal ikke stjæle; du skal ikke bære falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.

1 Tessalonicenses 4:3-5
[3] Thi dette er Guds Villie, Eders Helliggjørelse, at I skulle skye Horeri;[4] at hver af Eder veed at besidde sit Legeme i Hellighed og Ære,[5] ikke i Begjerligheds Brynde som Hedningerne, der ikke Kjende Gud;

Marcos 7:20-23
[20] Men han sagde: hvad som udgaaer af Mennesket, det gjør Mennesket ureent.[21] Thi indvortes af Menneskenes Hjerte udgaae onde Tanker, Hoer, Skjørlevnet, Mord,[22] Tyveri, Gjerrighed, Ondskab, Svig, Uteerlighed, et ondt Øie, Gudsbespottelse, Hovmod, Uforstandighed;[23] alle disse onde Ting udgaae indvortes fra, og gjøre Mennesket ureent.

Mateus 15:17-20
[17] Forstaae I ikke endnu, at alt det, som indkommer i Munden, gaaer I Bugen og udføres ad den unaturlige Gang?[18] Men det, som udgaaer af Munden, kommer ud af Hjertet, og det gjør Mennesket ureent.[19] Thi af Hjertet udkomme onde Tanker, Mord, Hoer, Skjørlevnet, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Bespottelser.[20] Disse ere de Ting, som gjøre Mennesket ureent; men at æde med utoede Hænder, gjør ikke Mennesket ureent.

Provérbios 5:18-23
[18] Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,[19] en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.[20] Hvorfor vil dum min Søn! Sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?[21] Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.[22] Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.[23] Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.

João 8:4-11
[4] Og de sagde til ham: Mester! denne Kvinde er greben i Hoer paa frisk Gjerning.[5] Men Moses bød os i Loven, at saadanne skulle stenes; hvad siger nu du?[6] Men dette sagde de, for at forsøge ham, at de kunde have Noget at anklage ham for. Men Jesus bukkede sig ned og skrev med Fingeren paa Jorden.[7] Men der de bleve ved at spørge ham, reiste han sig op og sagde til dem: den, som er syndeløs iblandt Eder, kaste først Stenen paa hende.[8] Og han bukkede sig atter ned og skrev paa Jorden.[9] Men der de hørte det, og bleve slagne af deres Samvittighed, gik de bort, En efter den Anden, fra de Ældste af til de Yngste, og Jesus blev efterladt alene, og Kvinden staaende i Midten.[10] Men da Jesus reiste sig op og saae Ingen uden Kvinden, sagde han til hende: Kvinde! hvor ere hine dine Anklagere? fordømte Ingen dig?[11] Men hun sagde: Herre! Ingen. Men Jesus sagde til hende: jeg fordømmer dig ikke heller; gak bort, og synd ikke mere.

Provérbios 6:20-35
[20] Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.[21] Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals![22] Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.[23] Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;[24] at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.[25] Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage![26] Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.[27] Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op[28] Eller man nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?[29] Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru ingen, som rører hende; slipper fri for Straf.[30] Man ringeagter ikke; at en Tyv stjæler for at mætte sig; naar han er hungrig;[31] men naar: han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.[32] Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjeel, han, ja han gør sligt.[33] Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.[34] Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;[35] han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skræk.

Provérbios 5:3-22
[3] Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.[4] Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.[5] Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget.[6] For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.[7] Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.[8] Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,[9] at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;[10] at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;[11] saa at du skal hyle paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,[12] og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?[13] saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.[14] Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.[15] Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde[16] Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?[17] Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.[18] Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,[19] en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.[20] Hvorfor vil dum min Søn! Sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?[21] Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.[22] Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.

1 Coríntios 7:1-40
[1] Betræffende det, som I skreve mig til om, da er det et Menneske godt, at han ikke rører en Kvinde;[2] men for Skjørlevnets Skyld have hver Mand sin egen Hustru, og hver Hustru have sin egen Mand.[3] Manden bevise Hustruen den skyldige Velvillighed; desligeste ogsaa Hustruen Manden.[4] Hustruen er ikke mægtig over sit eget Legeme, men Manden; desligeste er ogsaa Manden ikke mægtig over sit eget Legeme, men Hustruen.[5] Holder Eder ikke fra hverandre, uden det skeer med fælles Samtykke, til en Tid, at I kunne overlade Eder til Faste og Bøn; og kommer atter tilsammen, at Satan ikke skal friste Eder formedelst Eders Uafholdenhed.[6] Men dette siger jeg som Raad, ikke som Befaling.[7] Thi jeg vilde, at alle Mennesker vare, som jeg selv er; men hver haver sin egen Naadegave af Gud, den Ene saa, den anden saa.[8] Thi de Ugifte og til Enker siger jeg, at det er dem godt, om de blive, som jeg er.[9] Men kunne de ikke afholde sig, da gifte de sig; thi det er bedre at gifte sig, end at lide Brynde.[10] Men de Gifte byder ikke jeg, men Herren, at Hustruen ikke skal skilles fra Manden;[11] (men skilles hun og fra ham, da blive hun ugift, eller forlige sig med Manden); og at en Mand ikke skal forlade sin Hustru.[12] Men de Andre siger jeg, ikke Herren: dersom nogen Broder haver en vantro Hustru, og det behager hende, at boe hos ham, han forlade hende ikke.[13] Og dersom en Kvinde haver en vantro Mand, og det behager ham at boe hos hende, hun forlade ham ikke.[14] Thi den vantroe Mand er helliget formedelst Hustruen, og den vantroe Hustru er helliget formedelst Manden; thi ellers vare jo Eders Børn urene, men nu ere de hellige.[15] Men vil den Vantroe fraskille sig, da fraskille han sig; ingen Broder eller Søster er bunden i saadanne Ting; men Gud haver kaldet os til Fred.[16] Thi hvad veed du, Hustru! om du ikke kan frelse Manden? eller hvad veed du, Mand! om du ikke kan frelse Hustruen?[17] Som Gud haver tildeelt enhver, som Herren haver kaldet enhver, saaledes vandre han; og saaledes beskikker jeg i alle Menigheder.[18] Er Nogen kaldet omskaaren, han lade ikke Forhuden drage over; er Nogen kaldet i Forhuden, han lade sig ikke omskære.[19] Omskærelsen er Intet, og Forhuden er Intet, men at bevare Guds Bud.[20] Hver blive i den Stand, som han er kaldet udi.[21] Er du kaldet som Træl, det bekymre dig ikke; men kan du blive Fri, da vælg hellere dette.[22] Thi hvo som er kaldet i Herren som Træl, han er Herrens Frigivne; desligeste og hvo som er kaldet som Fri, han er Christi Træl.[23] I ere dyrekjøbte, vorder ikke Menneskers Trælle![24] Som enhver, Brødre! er kaldet, saaledes blive han for Gud.[25] Om Jomfruer haver jeg ikke Herrens Befaling, men giver min Mening tilkjende, som den, hvem Herren barmhjertig har forundt at være tro.[26] Jeg mener altsaa, at dette er godt formedelst den nærværende Nød, at det er godt for et Menneske at være saaledes.[27] Er du bunden til en Hustru? søg ikke at blive løst; er du løst fra en Hustru? søg ikke en Hustru.[28] Men dersom du og giftede dig, syndede du ikke; og dersom en Jomfru giftede sig, syndede hun ikke; dog skulle saadanne have Trængsel i Kjødet. Men jeg skaaner Eder.[29] Saa meget siger jeg, Brødre! at Tiden herefter er trang, saa at baade de, der have Hustruer, skulle være som de, der ikke have,[30] og de, der græde, som de, der ikke græde, og de, sig glæde, som de, der ikke glæde sig, og de der kjøbe, som de, der ikke beholde,[31] og de, der bruge denne Verden, som de, der ikke nyde den; thi denne Verdens Skikkelse forgaaer.[32] Men jeg vilde, at I skulde være uden Bekymring. Den Ugifte haver Omhyggelighed for de Ting, som høre Herren til, hvorledes han kan behage Herren;[33] men den Gifte haver Omhyggelighed for de Ting, som høre Verden til, hvorledes han kan behage Hustruen.[34] Der er ogsaa Forskjel imellem Hustruen og Jomfruen. Den Ugifte haver Omhyggelighed for de Ting, som høre Herren til, at hun kan være hellig baade paa Legeme og i Aand; men den Gifte haver Omhyggelighed for det, som hører Verden til, hvorledes hun kan behage Manden.[35] Det siger jeg til Eders egen Nytte ikke for at kaste en Snare om Eder, men for at bevare Anstændighed og urokkelig Vedholdenhed ved Herren.[36] Men dersom Nogen mener, at det er uanstændigt for hans Jomfru, dersom hun sidder for længe hen, og det maa saa være, han gjøre, hvad han vil, han synder ikke; lader Saadanne gifte sig.[37] Men den, som haver sat sig stadig for i Hjertet, som er ikke tvungen, men haver Magt over sin egen Villie, og haver besluttet det i sit Hjerte, at bevare sin Jomfru, han gjør vel.[38] Saa at baade den, som bortgifter, gjør vel, og den, som ikke bortgifter, gjør bedre.[39] En Hustru er bunden ved Loven, saa længe hendes Mand lever; men er hendes Mand hensovet, er hun fri, at giftes med hvem hun vil, alene at det skeer i Herren.[40] Men hun er lyksaligere, om hun bliver saaledes, som hun er, efter min Mening; men jeg mener og at have Guds Aand.

Danish Bible 1819
Public Domain: 1819