A A A A A

Mysterier: [Dinosaurer]


Esajas 27:1
Paa den Dag skal Herren med sit haarde og store og stærke Sværd hjemsøge Leviathan, den flygtende Slange, og Leviathan, den bugtede Slange, og han skal ihjelslaa Uhyret, som er i Havet.

1 Mosebog 1:21
Og Gud skabte de store Havdyr og alle Haande levende Væsener, som krybe, hvilke vrimle i Havet, efter sit Slags og alle Haande Fugle med Vinger efter sit Slags; og Gud saa, at det var godt.

Salmernes 104:26
Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi.

Romerne 1:18
Men Guds Vrede aabenbares af Himmelen over al de Menneskers Ugudelighed og Uretfærdighed, som forholde Sandheden ved Uretfærdighed.

1 Mosebog 1:24-31
[24] Og Gud sagde: Jorden frembringe levende Dyr efter sit Slags, Fæ og Kryb og vilde Dyr paa Jorden efter sit Slags; og det skete saa.[25] Og Gud gjorde vilde Dyr paa Jorden efter sit Slags og Fæ efter sit Slags og alle Haande Kryb paa Jorden efter sit Slags; og Gud saa, at det var godt.[26] Og Gud sagde: Lader os gøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse; og de skulle regere over Havets Fiske og over Himmelens Fugle og over Fæet og over al Jorden og over alt Kryb, som kryber paa Jorden.[27] Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Kvinde skabte han dem.[28] Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og opfylder Jorden, og gører eder den, underdanig, og regerer over Havets Fiske og over Himmelens Fugle og over hvert Dyr, som kryber paa Jorden.[29] Og Gud sagde: Se, jeg har givet eder alle Urter, som give Sæd, som ere over al Jorden, og alle Haande Træer, i hvilke er Træers Frugt, som have Sæd; de skulle være eder til Føde.[30] Og alle Dyr paa Jorden og alle Fugle under Himmelen og alt Kryb paa Jorden, i hvilke er en levende Sjæl, har jeg givet alle Haande grønne Urter til at æde; og det skete saa.[31] Og Gud saa alt det, han havde gjort, og se, det var meget godt; og der blev Aften, og der blev Morgen, den sjette Dag.

Jobs 40:15-24
[15] Thi Bjergene bære Foder til den, og alle vilde Dyr paa Marken lege der.[16] Den ligger under Lotusbuske i Skjul af Rør og Dynd[17] Lotusbuske dække den med Skygge. Piletræerne ved Bækken omgive den.[18] Se, Floden bliver vældig, men den flygter ej; den er tryg, om end Jordan svulmede op og naaede dens Mund.[19] Kan nogen fange den lige for dens Øjne eller trække et Reb igennem dens Næse?[20] Kan du trække Leviathan op med en Krog? eller drage dens Tunge med en Snor, du lader synke ned?[21] Kan du sætte et Sivreb i dens Næse eller gennembore dens Kæber med en Krog?[22] Mon den vil gøre mange ydmyge Begæringer til dig eller tale milde Ord for dig?[23] Mon den vil gøre en Pagt med dig, at du kan tage den til Tjener evindelig?[24] Kan du lege med den som med en Fugl? eller binde den fast, til Morskab for dine Smaapiger? Skulle Deltagerne vel drive Handel med den? skulle de dele den ud iblandt Købmænd Kan du fylde dens Hud med Spyd, dens Hoved med Harpuner? Læg din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og ikke gøre det mere: Se, Haabet derom slaar fejl; styrter man ikke ned endog kun ved Synet af den?

Jobs 41:1-10
[1] Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt?[2] Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mit[3] jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed.[4] Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker?[5] Hvo har opladt dens Ansigts Døre omkring dens Tænder er der Rædsel.[6] Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl.[7] Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem.[8] Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke.[9] Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne. ere som Morgenrødens Øjenlaage.[10] Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud.

Josvabogen 10:1-10
[1] Og det skete, der Adoni-Zedek Kongen af Jerusalem, hørte, at Josva havde indtaget Ai og ødelagt den og gjort saa mod Ai og dens Konge, som han gjorde mod Jeriko og dens Konge, og at Indbyggerne af Gibeon havde gjort Fred med Israel og vare midt iblandt dem:[2] Da frygtede de saare, fordi Gibeon var en stor Stad som en af de kongelige Stæder, og fordi den var større end Ai, og alle Mændene derudi vare vældige Mænd.[3] Og Adoni-Zedek, Kongen af Jerusalem, sendte Bud til Hoham, Kongen af Hebron, og til Piream, Kongen af Jarmuth, og til Jafia, Kongen af Lakis, og til Debir, Kongen af Eglon, og lod sige:[4] Kommer op til mig og hjælper mig, at vi kunne slaa Gibeon; thi den har gjort Fred med Josva og med Israels Børn.[5] Og de fem amoritiske Konger samlede sig og droge op, Kongen af Jerusalem, Kongen af Hebron, Kongen af Jarmuth, Kongen af Lakis, Kongen af Eglon, de og alle deres Lejre; og de lejrede sig mod Gibeon og strede mod den.[6] Og de Mænd af Gibeon sendte; til Josva til Lejren, til Gilgal, og lode sige: Drag ikke din Haand fra dine Tjenere, kom snart op til os; og frels os og hjælp os; thi alle Amoriternes Konger, som bo paa Bjergene, have forsamlet sig imod os.[7] Og Josva drog op fra Gilgal, han og alt Krigsfolket med ham, og alle, som vare vældige til Strid.[8] Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke for dem, thi jeg har givet dem i din Haand; der skal ikke en Mand af dem kunne staa for dit Ansigt.[9] Saa kom Josva hasteligen over dem; thi han drog den hele Nat op fra Gilgal.[10] Og Herren forskrækkede dem for Israels Ansigt, saa han slog dem med et svart Slag ved Gibeon; og han forfulgte dem paa Vejen, hvor man gaar op til Beth-Horon, og slog dem indtil Aseka og indtil Makkeda.

Danish Bible 1819
Public Domain: 1819