A A A A A

Mysterier: [Kræft]


2 Korintherne 4:16-19
[16] Derfor blive vi ikke trætte; men hvis endog vort udvortes Menneske fordærves, fornyes dog det indvortes Dag for Dag.[17] Thi vor Trængsel, som er stakket og let, skaffer os en over al Maade stor, evig Vægt af Herlighed,[18] idet vi ikke ansee de synlige Ting, men de usynlige; thi de synlige ere timelige, men de usynlige ere evige.[19] Thi vi vide, at dersom vort jordiske Huus, denne Hytte, nedbrydes, have vi en Bygning af Gud, et Huus, som ikke er gjort med Hænder, evigt i Himlene.

Salmernes 107:20
Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.

Esajas 40:31
Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vingel som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

5 Mosebog 31:6
Værer frimodige og værer stærke, frygter ikke og forfærdes ikke for deres Ansigt; thi Herren din Gud, han er den, som vandrer med dig, han slipper dig ikke og forlader dig ikke.

Matthæus 11:28-29
[28] Kommer hid til mig Alle, som arbeide og ere besværede! og jeg vil give Eder Hvile.[29] Tager mit Aag paa Eder, og lærer af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet: saa skulle I finde Hvile for Eders Sjæle.

Salmernes 18:6
Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig.

Prædikerens 3:1
Alting har sin Stund; og enhver Idræt under Himmelen har sin Tid.

Jeremias 29:11
Thi jeg kender de Tanker, som jeg tænker angaaende eder, siger Herren, Tanker om Fred og ikke om Ulykke, for at give eder en Fremtid og et Haab.

Johannes 14:1-4
[1] Eders Hjerte forfærdes ikke; troer paa Gud, og troer paa mig![2] I min Faders Huus ere mange Boliger; men dersom det ikke saa var, havde jeg sagt Eder det. Jeg gaaer bort, at berede Eder Sted.[3] Og naar jeg er gaaet bort, og faaer beredt Eder sted, kommer jeg igjen og vil tage Eder til mig, at hvor jeg er, skulle ogsaa I være.[4] Og hvor jeg gaaer hen, vide I, og Veien vide I.

Romerne 8:16-25
[16] Denne Aand vidner med vor Aand, at vi ere Guds Børn.[17] Men dersom vi ere Børn, ere vi og Arvinger, nemlig Guds Arvinger og Christi Medarvinger, saafremt vi lide med ham, at vi da ogsaa skulle herliggjøres med ham.[18] Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ere ikke at agte mod den Herlighed, som skal aabenbares paa os.[19] Derfor Venter og Skabningens Forlængsel paa Guds Børns Aabenbarelse.[20] Thi Skabningen er underlagt Forfængelighed, (ikke med sin Villie, men efter hans, som lagde den derunder),[21] dog i det Haab, at Skabningen selv skal og blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns herlige Frihed.[22] Dog vi vide, at al Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Smerte indtil nu.[23] Dog ikke det alene, men ogsaa de, som have Aanden Førstegrøde, ogsaa vi selv skulle i os selv, forventende en sønlig Udkaarelse, vort Legemes Forløsning.[24] Thi vi ere frelste i Haabet. Men det Haab, som sees, er ikke Haab; thi hvad Nogen seer, hvorledes kan han tillige haabe det?[25] Men dersom vi haabe det, som vi ikke see, da forvente vi det med Taalmodighed.

1 Peters 1:3
Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, som efter sin store Barmhjertighed haver igjenfødt os til et levende Haab ved Jesu Christi Opstandelse fra de Døde,

2 Korintherne 1:3-6
[3] Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, al Barmhjertigheds Fader og al Trøstes Gud,[4] som os trøster i al vor Trængsel, at vi kunne trøste dem, som ere i allehaande Trængsel, men den Trøst, hvormed vi selv blive trøstede af Gud![5] Thi ligesom Christi Lidelser komme overflødigen over os, saaledes er og vor Trøst overflødig ved Christus.[6] Hvad heller vi da trænges, skeer det er for Eders Trøst og Frelse, som viser sig kraftig deri, at I fordrage de samme Lidelser, som vi og lide; eller vi trøstes, da skeer det for Eders Trøst og Frelse.

Danish Bible 1819
Public Domain: 1819