A A A A A

Liv: [Fødselsdag]


Efeserne 2:10
Thi vi ere hans Værk, skabte i Christus Jesus til gode Gjerninger, til hvilke Gud forud beredte os, at vi skulle vandre i dem.

Jeremias 29:11
Thi jeg kender de Tanker, som jeg tænker angaaende eder, siger Herren, Tanker om Fred og ikke om Ulykke, for at give eder en Fremtid og et Haab.

Johannes 16:21
Kvinden, naar hun føder, haver Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men naar hun haver født Barnet, kommer hun ikke mere den Trængsel ihu for Glæde, at et Menneske er født til Verden.

Ordsprogenes 9:11
Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vor de dig tillagte:

Salmernes 16:11
Du vil kundgøre mig Livets Sti; for dit Ansig er Mættelse af Glæder, Livsaligheder ved din højre Haand evindelig.

Salmernes 20:4
Han ihukomme alle dine Madofre, og dit Brændofler finde han fedt! Sela!

Salmernes 27:4-7
[4] Een Ting har jeg begæret af Herren, den vil jeg søge efter; at jeg maa bo i Herrens Hus alle mine Livsdage for at beskue Herrens Livsalighed og at grunde i hans Tempel.[5] Thi han skal gemme mig i sin Hytte paa den onde Dag; han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøje mig paa en Klippe.[6] Og nu hæver mit Hoved sig over mine Fjender, som ere trindt omkring mig, og jeg vil ofre ham Ofre med Frydeklang i hans Paulun; jeg vil synge og lege for Herren.[7] Herre ! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig!

Salmernes 90:12
Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet.

Salmernes 91:11
Thi han skal befale sine Engle om dig at bevare dig paa alle dine Veje.

Salmernes 91:16
Jeg vil mætte ham med et langt Liv og lade ham se min Frelse."

Salmernes 118:24
Denne er Dagen, som Herren har beredt; lader os fryde og glæde os paa den!

Sefanias 3:17
Herren din Gud i din Midte, din vældige, skal frelse; han skal glæde sig over dig med Fryd, han skal tie i sin Kærlighed, han skal juble over dig med Frydesang.

Salmernes 37:4-5
[4] og forlyst dig i Herren, saa skal han blive dig dit Hjertes Begæring.[5] Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.

Klagesangene 3:22-23
[22] Det er, Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.[23] Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.

4 Mosebog 6:24-26
[24] Herren velsigne dig og bevare dig![25] Herren lade lyse sit Ansigt over dig og være dig naadig![26] Herren opløfte sit Ansigt til dig og give dig Fred!

Salmernes 139:1-24
[1] Til Sangmesteren; af David; en Psalme. Herre ! du har ransaget mig og kender mig.[2] Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.[3] Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle rnine Veje[4] Thi der er ikke et Ord paa rnin tunge, se, Herre ! du kender det jo alt sammen.[5] Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.[6] Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.[7] Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?[8] Dersom jeg farer op til Himrnelen, da er du der og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der![9] Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,[10] saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.[11] Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.[12] Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.[13] Thi du ejede mine Nyrer, du skærmede om mig i Moders Liv.[14] Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.[15] Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.[16] Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af den var kommen.[17] Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine ranker; hvor stor er dog deres Sum![18] Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er da jeg endnu hos dig.[19] Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.[20] Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.[21] Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre ! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?[22] Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.[23] Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker![24] Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!

Danish Bible 1819
Public Domain: 1819