A A A A A

Liv: [Aldring]


1 Timotheus 5:8
Men dersom Nogen ikke haver Omsorg for sine Egne og meest for sine Huusfolk, den haver negtet Troen og er værre end en Vantro.

2 Korintherne 4:16
Derfor blive vi ikke trætte; men hvis endog vort udvortes Menneske fordærves, fornyes dog det indvortes Dag for Dag.

5 Mosebog 32:7
Kom i Hu de gamle Dage, betragter Aarene fra Slægt til Slægt; spørg din Fader, og han skal kundgøre dig det, og dine Ældste, og de skulle sige dig det.

5 Mosebog 34:7
Og Mose var hundrede og tyve Aar gammel, der han døde; hans Øje var ikke sløvet, og hans Kraft var ikke veget fra ham.

Prædikerens 7:10
Sig ikke: Hvoraf kom det, at de forrige Dage vare bedre end disse? thi du spørger ikke om saadant af Visdom.

2 Mosebog 20:12
Ær din Fadel og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig.

1 Mosebog 6:3
Da sagde Herren: Min Aand skal ikke herske i Mennesket evindelig, eftersom han er Kød; og hans Dage skulle være hundrede og tyve Aar.

1 Mosebog 25:8
Og Abraham opgav Aanden og døde i en god Alderdom, gammel og mæt, og blev samlet til sit Folk.

Esajas 40:29
Han giver den trætte, som ingen Kræfter har.

Esajas 46:4
Ja, indtil eders Alderdom skal jeg være den samme og bære eder indtil eders graa Haar; jeg har gjort det og skal fremdeles holde eder oppe, og jeg vil bære eder og lade eder undkomme.

Jobs 5:26
Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom Neg optages i sin Tid.

Jobs 12:12-20
[12] Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.[13] Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.[14] Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.[15] Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.[16] Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.[17] Han lader Raadgiverne gaa af klædte bort og gør Dommerne til Daarer.[18] Han løser Kongernes Herredømme og læggerBaand om deres Lænder.[19] Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.[20] Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.

Jobs 32:7
Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!

Joels 2:28
Og det skal ske der efter, at jeg vil udgyde min Aand over alt Kød, og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere; eders Ældste skulle drømme Drømme og eders unge I, Karle se Syner.

3 Mosebog 19:32
Du skal staa op for den graahærdede og hædre den gamle, og du skal frygte din Gud; jeg er Herren.

Filemon 1:9
saa formaner jeg dig dog hellere i Kjærlighed, jeg, saadan som du kjender mig, den gamle Paulus, nu ogsaa Jesu Christi Bundne.

Salmernes 71:9
Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!

Salmernes 71:18
Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.

Salmernes 73:26
Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

Salmernes 90:10-12
[10] Vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og er der Styrke, firsindstyve Aar; og deres Stolthed er Møje og Forfængelighed; thi hastelig gaar den forbi, og vi flyve derfra.[11] Hvo kender din Vredes Magt og din Harme, saaledes som Frygten for dig udkræver?[12] Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet.

Salmernes 91:16
Jeg vil mætte ham med et langt Liv og lade ham se min Frelse."

Ordsprogenes 17:6
Børnebørn ere de, gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.

Ordsprogenes 20:29
En Pryd for de unge er deres Kraft, og et Smykke for de gamle ere de graa Haar.

Ordsprogenes 23:22
Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.

Salmernes 37:35
Jeg saa en ugudelig, en Voldsmand; han udbredte sig som et grønt Rodskud.

1 Krønikebog 29:28
Og han døde i en god Alder, mæt af Dage, Rigdom og Ære; og Salomo, hans Søn, blev, Konge i hans Sted.

1 Kongebog 3:14
Og dersom du vandrer i mine Veje, at holde mine Skikke og mine Bud, saaledes som David din Fader har vandret, da vil jeg forlænge dine Dage.

Salmernes 103:5
han, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.

Titus 2:3
desligeste, at de gamle Kvinder skulle holde sig i Klæder, som det sømmer de Hellige, ikke være Bagtalersker, ikke hengivne til megen Viin, men give god Lærdom;

1 Timotheus 5:1-2
[1] Skjeld ikke paa en Gammel, men forman ham som en Fader, de Unge som Brødre,[2] gamle Kvinder, som Mødre, unge som Søstre i al Kydskhed.

Salmernes 71:8-9
[8] Lad min Mund fyldes med din Lovsang, don ganske Dag med din Pris.[9] Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!

Filipperne 3:20-21
[20] Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi og forvente Frelseren den Herre Jesus Christus,[21] som skal forvandle vort Fornedrelses Legeme til at vorde ligedannet med hans Herligheds Legeme, efter den Kraft, ved hvilken han og kan underlægge sig alle Ting.

Esajas 46:3-4
[3] Hører mig, Jakobs Hus og alle I overblevne af Israels Hus, I, som ere lagte paa mig fra Moders Liv af, I, som bæres af mig fra Moders Skød af![4] Ja, indtil eders Alderdom skal jeg være den samme og bære eder indtil eders graa Haar; jeg har gjort det og skal fremdeles holde eder oppe, og jeg vil bære eder og lade eder undkomme.

Salmernes 92:12-15
[12] Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.[13] Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.[14] De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.[15] De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.

Prædikerens 12:1-7
[1] Og tænk paa din Skaber i din Ungdoms Dage, førend de onde Dage komme, og de Aar nærme sig, om hvilke du skal sige: Jeg har ikke Lyst til dem:[2] Førend Solen og Lyset og Maanen og Stjernerne formørkes, og Skyerne komme igen efter Regnen;[3] den Dag, da Huset: Vogtere bæve, og de stærke Mænd krumme sig, og, de, som betjene Møllen, holde op, fordi de ere blevne faa, og de, som se igennem Vinduerne, blive dunkle;[4] da begge Døre til Gaden lukkes, naar Mølens Røst bliver svag, og man staar op ved Fuglens Røst, og sille Sanhedens Døtre nedbøjes;[5] da de ogsaa frygte for den høje, og eller er Rædsler paa Vejen, og Mandeltræet blomstrer, og Græshoppen bliver sig selv til en Byrde, og Begærligheden forgaar; thi Mennesket farer til sit evige Hus, og de sørgende gaa omkring paa Gaden;[6] førend Sølvsnoren borttages, og Guldlampen bliver knust; og Krukken sønderbrydes ved Kilden, og Hjulet sønderslaas ved Brønden;[7] og Støvet kommer til Jorden igen, som det var før, og Aanden kommer til Gud igen, som gav den.

Danish Bible 1819
Public Domain: 1819