A A A A A

Gud: [Forbande]


3 Mosebog 20:9
Thi hvo som helst der bander sin Fader eller sin Moder, skal visselig dødes; han bandede sin Fader eller sin Moder, hans Blod være over ham.

5 Mosebog 28:15
Og det skal ske, dersom du ikke hører Herren din Guds Røst om at holde og at gøre efter alle hans Bud og hans Skikke, som jeg byder dig i Dag, da skulle alle disse Forbandelser komme over dig og vederfares dig:

2 Mosebog 21:17
Og hvo som bander sin Fader eller sin Moder, skal visselig dødes.

Jeremias 15:10
Ve mig, min Moder! at du fødte mig, en Mand, imod hvem alt Landet kiver og trætter; jeg har ikke laant til nogen, og ingen har laant til mig, dog forbander enhver: mig.

Galaterne 3:13
Christus haver frikjøbt os fra Lovens Forbandelse, der han blev en Forbandelse for os; (thi der er skrevet: forbandet er hver den, som hænger paa et Træ;)

2 Mosebog 34:7
som bevarer Miskundhed nod tusinde Led og forlader Misgerning og Overtrædelse og Synd, Og som ikke skal holde den skyldige for uskyldig, som hjemsøger ædrenes Misgerning paa Børn og paa Børnebørn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led.

Lukas 6:28
velsigner dem, som Eder forbande, og beder for dem, som gjøre Eder Skade.

4 Mosebog 14:18
Herren er langmodig og af megen Miskundhed, som forlader Misgerning og Overtrædelse, og som aldeles ikke skal holde den skyldige for uskyldig, som hjemsøger Fædrenes Misgerning paa Børnene, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led.

1 Mosebog 3:17
Og til Adam sagde han: Efterdi du lød din Hustrus Røst og aad af det Træ, om hvilket jeg bød dig og sagde: Du skal ikke æde deraf, da være Jorden forbandet for din Skyld, med Kummer skal du æde deraf alle dit Livs Dage.

Ordsprogenes 26:2
Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saaledes vil en Forbandelse, som sker uden Aarsag, ikke træffe ind.

5 Mosebog 5:9
Du skal ikke tilbede dem, ej heller tjene det; thi jeg Herren din Gud er en nidkær Gud som hjemsøger Fædres Misgerning paa Børn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led, paa dem, som hade mig;

Galaterne 5:1
Derfor bliver stadige i den Frihed, hvormed Christus frigjorde os, og lader Eder ikke atter tvinge under Trældoms Aag.

2 Mosebog 20:5
Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; thi jeg, Herren din Gud, er en nidkær Gud, som hjemsøger Fædres Misgerning paa Børn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led, paa dem, som hade mig;

2 Korintherne 5:17
Saa at, dersom Nogen er i Christus, da er han en ny Skabning; det Gamle er forbiganget, see, Alt er blevet nyt.

1 Johannes 4:4
Mine Børn! I ere af Gud og have overvundet dem; thi den, som er i Eder, er større end den, der i Verden.

2 Samuelsbog 16:5-8
[5] Og Kong David kom tilBahurim, og se, der gik en Mand derudefra af Sauls Huses Slægt, hvis Navn ar Simei, Geras Søn, som gik ud og vedblev at bande ham.[6] Og han dog efter David og efter alle Kong Davids Tjenere med Stene, og alt Folket og alle de vældige vare ved højre og venstre Side af ham.[7] Og Simei sagde saa, der han bandede: Gak ud; gak ud, du blodgerrige Mand og du Belials Mand![8] Herren har betalt dig alt Sauls Huses Blod, hans i hvis Sted du er bleven Konge, Herren har givet Riget i din Absaloms Haand, og se, du er i din Ulykke, thi du er en blodgerrig Mand.

5 Mosebog 21:23
da skal hans Krop ikke blive Natten over paa Træet, men du skal begrave ham paa den samme Dag; thi den, som bliver hængt, er en Guds Forbandelse; og du skal ikke gøre dit Land urent, som Herren din Gud giver dig til Arv.

2 Mosebog 20:5-6
[5] Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; thi jeg, Herren din Gud, er en nidkær Gud, som hjemsøger Fædres Misgerning paa Børn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led, paa dem, som hade mig;[6] og den, som gør Miskundhed i tusinde Led mod dem, som elske mig, og mod dem, som holde mine Bud.

1 Samuelsbog 17:43
Og Filisteren sagde til David: Er jeg en Hund, at du kommer til mig med Kæppe? og Filisteren bandede David ved sine Guder.

Ezekiels 18:20
Den Sjæl, som synder, den skal dø; en Søn skal ikke bære Faderens Misgerning med, og en Fader skal ikke bære Sønnens Misgerning med; den retfærdiges Retfærdighed skal komme over ham selv, og den ugudeliges Ugudelighed skal komme over ham selv.

Jeremias 31:29-30
[29] I de Dage skulle de ikke mere sige: Fædrene aade sure Druer, og Børnenes Tænder bleve Ømme;[30] men enhver skal dø for sin egen Misgernings Skyld, hvert Menneske, som æder de sure Druer, hans Tænder skulle blive ømme.

2 Mosebog 20:6
og den, som gør Miskundhed i tusinde Led mod dem, som elske mig, og mod dem, som holde mine Bud.

5 Mosebog 18:10-12
[10] Der skal ikke findes hos dig nogen, som lader sin Søn eller sin Datter gaa igennem Ilden, nogen som omgaas med Spaadom eller er en Dagvælger, eller som agter paa Fugleskrig eller er en Troldkarl,[11] eller som omgaas med Manen, eller som adspørger en Spaamand eller er en Tegnsudlægger, eller som gør Spørgsmaal til de døde.[12] Thi hver, som gør disse Ting, er en Vederstyggelighed for Herren, og for disse Vederstyggeligheders Skyld fordriver Herren din Gud dem fra sit Ansigt.

Romerne 8:37-39
[37] Men i alt dette mere end seire vi ved ham, som os elskede.[38] Thi jeg er vis paa, at hverken Død, ei heller Liv, ei heller Engle, ei heller Fyrstendømmer, ei heller Magter, ei heller det Nærværende, ei heller det Tilkommende,[39] ei heller det Høie, ei heller det Dybe, ei heller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kjærlighed i Christus Jesus, vor Herre.

1 Peters 5:8-9
[8] Værer ædrue, vaager; thi Eders Modstander, Djævelen, gaaer omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge.[9] Staaer ham imod, faste i Troen, vidende, at de samme Lidelser fuldbyrdes paa Eders Brødre i Verden.

1 Mosebog 3:17-19
[17] Og til Adam sagde han: Efterdi du lød din Hustrus Røst og aad af det Træ, om hvilket jeg bød dig og sagde: Du skal ikke æde deraf, da være Jorden forbandet for din Skyld, med Kummer skal du æde deraf alle dit Livs Dage.[18] Og den skal bære dig Torn og Tidsel, og du skal æde Urter paa Marken.[19] I dit Ansigts Sved skal du æde dit Brød, indtil du bliver til Jord igen, thi deraf er du tagen; thi du er Støv, og du skal blive til Støv igen.

1 Mosebog 4:10-12
[10] Og han sagde: Hvad har du gjort? din Broders Blods Røst raaber til mig af Jorden.[11] Og nu være du forbandet fra Jorden, som oplod sin Mund til at tage din Broders Blod af din Haand.[12] Naar du dyrker Jorden, skal den ikke ydermere give dig sin Kraft, ustadig og flygtig skal du være paa Jorden.

1 Mosebog 9:18-27
[18] Og Noas Sønner, som gik ud ad Arken, vare Sem og Kam og Jafet men Kam er Kanaans Fader.[19] Disse tre ere Noas Sønner, og af disse blev hele Jorden befolket alle Vegne.[20] Men Noa begyndte at blive en Avlsmand og plantede en Vingaard.[21] Og han drak af Vinen og blev drukken og blottede sig midt i sit Telt.[22] Der Kam, Kanaans Fader, saa sin Faders Blusel, forkyndte han begge sine Brødre det udenfor.[23] Da tog Sem og Jafet et Klæde og lagde det begge paa deres Skulder og gik baglæns og skjulte deres Faders Blusel; og deres Ansigter vare bortvendte, at de ikke saa deres Faders Blusel.[24] Og Noa vaagnede op af sin Vin og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ham.[25] Da sagde han: Forbandet være Kanaan, han skal være Trælles Træl for sine Brødre[26] Og han sagde: Lovet være Herren, Sems Gud, og Kanaan skal være deres Træl![27] Gud udbrede Jafet, og han skal bo i Sems Pauluner, og Kanaan skal være deres Træl!

1 Kongebog 2:32-46
[32] Og Herren skal lade Blodet komme tilbage paa hans Hoved, fordi han faldt an paa to Mænd, som vare retfærdigere og bedre end han, og slog dem ihjel med Sværdet, og min Fader David vidste det ikke, nemlig Abner, Ners Søn, Stridshøvedsmand over Israel, og Amasa, Jethers Søn, Stridshøvedsmand over Juda,[33] at deres Blod skal komme tilbage paa Joabs Hoved og paa hans Sæds Hoved evindelig; men David og hans Sæd og hans Hus og hans Trone skal have Fred af Herren indtil evig Tid:[34] Og Benaja, Jojadas Søn, gik op og faldt an paa ham og dræbte ham; og han blev begraven i sit Hus i Ørken.[35] Og Kongen satte Benaja, Jojadas Søn, i hans Sted over Hæren, og Kongen satte Zadok, Præsten, i Abjathars Sted.[36] Og Kongen sendte hen og lod kalde Simei og sagde til ham: Byg dig et Hus i Jerusalem, og bo der, og gak ikke der ud fra hid eller did.[37] Thi det skal ske, paa hvilken Dag du gaar ud og gaar over Kedrons Bæk, da vid vist, at du skal dø; dit Blod skal være paa dit Hoved.[38] Og Simei sagde til Kongen: Det Ord er godt; ligesom min Herre Kongen har talt, saa skal din Tjener gøre. Saa boede Simei i Jerusalem mange Dage.[39] Og det skete, der tre Aar vare til Ende, at to af Simeis Tjenere flyede til Akis, Maekas Søn, Kongen i Gath; og de gave Simei det til Kende, sigende se, dine Tjenere ere i Gath.[40] Saa gjorde Simei sig rede og sadlede sit Asen og drog til Gath til Akis at oplede sine Tjenere; og Simei drog hen og førte sine Tjenere fra Gath.[41] Og det blev Salomo tilkendegivet, at Simei var dragen fra Jerusalem til Gath og var kommen tilbage.[42] Og Kongen sendte hen og lod Sime kalde og sagde til ham: Har jeg ikke besvoret dig ved Herren og vidnet for dig og sagt: Paa hvilker Dag du gaar ud og gaar hid eller did, skal du vist vide, at du ska dø? og du sagde til mig: Det Ord er godt, som jeg har hørt.[43] Hvorfor har du da ikke holdt Herren Ed og; det Bud, som jeg bød dig?[44] Og Kongen sagde til Simei: Du ved al den Ondskab, som dit Hjerte er sig bevidst, hvilken du gjorde min Fader David, og Herren har ladet din Ondskab komme tilbage paa dit Hoved.[45] Men Kong Salomo er velsignet, og Davids Trone skal være fast for Herrens Ansigt; til evig Tid.[46] Saa bød Kongen Benaja, Jojadas Søn, og han gik ud og faldt an paa ham, og han døde. Og Riget blev befæstet i Salomo Haand.

Jobs 2:9
Og hans Hustru sagde til ham: Holder du endnu fast ved din Retsindighed? velsign Gud og dø!

Jobs 19:17
Min Aand er bleven fremmed for min Hustru og min Kærlighed for min Moders Sønner.

Jobs 1:10
Har du ej sat Gærde om ham og om hans Hus og om alt det, han har trindt omkring du har velsignet hans Hænders Gerning, og hans Kvæg har udbredt sig i Landet.

Efeserne 6:10-17
[10] Iøvrigt, mine Brødre, vorder stærke i Herren og i hans Vældes Kraft![11] Ifører Guds fulde Rustning, at I kunne være mægtige til at staae imod Djævelens snedige Anløb.[12] Thi vi have ikke Kamp mod Kjød og Blod, men mod Fyrstendømmer og Magter, mod Verdens Herrer, som regjere i denne Tids Mørke, mod Ondskabens aandelige Hær under Himmelen,[13] Derfor tager Guds fulde Rustning paa, at I kunne gjøre Modstand paa den onde Dag, og bestaae, efter at have overvundet Alt.[14] Saa staaer da omgjordede om Eders Lænder med Sandhed, og iførte Retfærdigheds Pantser,[15] Fødderne ombundne med Færdighed i Fredens Evangelium;[16] for Alting griber Troens Skjold, med hvilket I skulle kunne slukke alle den Ondes gloende Pile,[17] og tager Saliggjørelsens Hjelm og Aandens Sværd, som er Guds Ord;

Matthæus 5:22
Men jeg siger Eder, at hver den, som er vred paa sin Broder uden Aarsag, skal være skyldig for Dommen; men hvo som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Raadet; men hvo som siger: du Daare! skal være skyldig til Helvedes Ild.

Romerne 3:23
Alle have jo syndet, og dem fattes Ære for Gud,

Romerne 6:23
Thi Syndens Sold er Døden, men Guds Naadegave er et evigt Liv i Christus Jesus, vor Herre.

1 Mosebog 9:25
Da sagde han: Forbandet være Kanaan, han skal være Trælles Træl for sine Brødre

Salmernes 104:9
Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen.

1 Mosebog 6:12
Da saa Gud Jorden, og se, den var fordærvet; thi alt Kød havde fordærvet sin Vej paa Jorden.

1 Mosebog 7:20
Femten Alen oventil fik Vandet Overhaand, og Bjergene bleve skjulte.

1 Mosebog 8:5-9
[5] Og Vandet for hid og did og formindskedes indtil den tiende Maaned; i den tiende Maaned, paa den første Dag i Maaneden, lode Toppene af Bjergene sig til Syne.[6] Og det hændte sig efter fyrretyve Dage, da oplod Noa Vinduet paa Arken, som han havde gjort.[7] Og han udlod en Ravn; den fløj og tilbage, indtil Vandet borttørredes af Jorden.[8] Og han udlod en Due fra sig for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade.[9] Og der Duen ikke fandt det, den kunde hvile sin Fodsaale paa, da kom den igen til ham i Arken, fordi Vandet endnu var over den ganske Jord; og han udrakte sin Haand og annammede den og to den til sig i Arken.

1 Mosebog 9:11
Og jeg opretter min Pagt med eder, at herefter skal intet Kød ødelægges af Flodens Vande, og der skal ikke komme Vandflod herefter at fordærve Jorden.

Romerne 12:14
Velsigner dem, som Eder forfølge, velsigner, og forbander ikke.

Danish Bible 1819
Public Domain: 1819