A A A A A

Engle og dæmoner: [Engle]


1 Mosebog 2:1
Og Himmelen og Jorden bleve fuldkommede, og al deres Hær.

Kolossenserne 1:16
thi ved ham ere alle Ting skabte, de i Himlene og de paa Jorden, de synlige og usynlige, være sig Throner eller Herredømmer eller Fyrstendømmer eller Magter, alle Ting ere skabte ved ham og til ham;

Jobs 38:1-7
[1] Derefter svarede Herren Job ud af Stormen og sagde:[2] Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand.[3] Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil; jeg spørge dig, og undervis du mig;[4] Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?[5] Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den?[6] Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten?[7] der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde.

Lukas 20:35-36
[35] Men de, som agtes værdige til at faae Deel i hiin Verden og i Opstandelsen fra de Døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes.[36] De kunne jo ikke mere døe; thi de ere Engle lige, og ere Guds Børn, efterdi de ere Opstandelsens Børn.

Johannes' Åbenbaring 4:8
Og de fire Dyr havde, hvert især, sex Vinger rundt om og indentil fulde af Øine; og de havde ingen Hvile Dag eller Nat, sigende: hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Almægtige, den, som var og som er og som kommer!

Matthæus 22:30
Thi i Opstandelsen skulle de hverken tage tilægte, ei heller bortgiftes; men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.

2 Samuelsbog 14:17
Og; din Tjenerinde sagde: Min Herre Kongens Ord skal dog være mig til Trøst; thi som en Guds Engel er, saa er min Herre Kongen til at høre det gode og det onde, og Herren din Gud skal være rned dig.

Lukas 15:10
Saaledes, siger jeg Eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig.

Johannes' Åbenbaring 14:6
Og jeg saae en anden Engel flyve midt igjennem Himmelen, som havde et evigt Evangelium at forkynde dem, som boe paa Jorden, og alle Slægter og Stammer og Tungemaal og Folk;

Jobs 4:15-18
[15] og en Aand gik frem for mit Ansigt; Haarene rejste sig paa mit Legeme;[16] den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:[17] Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud monne en Mand være ren for den, som skabte ham?[18] Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,

Esajas 14:12-14
[12] Hvorledes er du falden ned fra Himmelen, du Morgenstjerne, du Morgenrødens Søn? hvorledes er du nedhugget til Jorden, du, som nedtraadte Folkefærd?[13] Og du sagde i dit Hjerte: Jeg vil stige op til Himmelen, ophøje min Trone over Guds Stjerner, og jeg vil sidde paa Forsamlingsbjerget, yderst imod Norden;[14] jeg vil fare op over de højeste Skyer, jeg vil være den Højeste lig!

Judas 1:6
Og Englene, som ikke bevarede deres første Tilstand, men forlode deres egen Bolig, holder han forvarede i evige Lænker under Mørket til den store Dags Dom.

1 Peters 3:21-22
[21] hvis Modbillede nu frelser os, Daaben, hvilken ikke er Renselse fra Kjødets Ureenhed, men en god Samvittigheds Pagt med Gud ved Jesu Christi Opstandelse;[22] som, efterat han er faren til Himmelen, er hos Guds høire Haand, og Englene og Magterne og Kræfterne ere ham underlagte.

1 Peters 1:12
Thi det var dem aabenbaret, at de ikke for dem selv, men for os besørgede dette, som nu er blevet Eder kundgjort af dem, der have forkyndt Eder Evangelium i den Hellig Aand, som blev sendt af Himmelen; hvilke Ting Englene begjere at gjennemskue.

Hebræerne 12:22
Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes mange Tusinde,

Johannes' Åbenbaring 5:11-12
[11] Og jeg saae og hørte mange Engles Røst omkring Thronen, og Dyrenes og de Ældste, og deres Tal var titusinde Gange Titusinde, og tusinde Gange Tusinde.[12] De sagde med høi Røst: Lammet, som er slagtet, er værdigt at annamme Magt og Rigdom og Viisdom og Styrke, og Priis og Ære og Velsignelse!

Salmernes 78:25-49
[25] Hver aad de Stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.[26] Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.[27] Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.[28] Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.[29] Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.[30] De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:[31] Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog noble iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.[32] Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.[33] Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.[34] Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.[35] Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.[36] Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.[37] Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.[38] Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.[39] Og han kom i Hu, at de vare Kød, at Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.[40] Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.[41] Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.[42] De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;[43] da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;[44] da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;[45] og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;[46] og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;[47] han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;[48] og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;[49] han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;

Salmernes 91:11
Thi han skal befale sine Engle om dig at bevare dig paa alle dine Veje.

Salmernes 103:20
Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!

Matthæus 4:6-11
[6] er du Guds Søn, da kast dig selv herned; thi der er skrevet: han skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen.[7] Da sagde Jesus til ham: der er atter skrevet: du skal ikke friste Herren din Gud.[8] Atter tog Djævelen ham op med sig paa et saare høit Bjerg, og viste ham alle Verdens Riger og deres Herlighed, og sagde til ham:[9] Alt dette vil jeg give dig, om du vil falde ned og tilbede mig.[10] Da sagde Jesus til ham: vig bort, Satan! thi der er skrevet: du skal tilbede Herren din Gud, og tjene ham alene.[11] Da forlod Djævelen ham, og see, Englene gik til ham og tjente ham.

Matthæus 16:27
Thi Menneskens Søn skal komme i sin Faders Herlighed med sine Engle; og da skal han betale hver efter sin Gjerning.

Matthæus 18:10
Seer til, at I ikke foragte een af disse Smaa; thi jeg siger Eder: deres Engle i Himlene see altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.

Matthæus 24:31-35
[31] Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basune, og de skulle forsamle hans Udvalgte fra de fire Veir, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.[32] Lærer en Lignelse af Figentræet: naar Vædsken er kommen i dets Grene, og Bladene skyde ud, da vide I, at Sommeren er nær.[33] Saaledes og I, naar I see alt dette, vider, at han er nær for Døren.[34] Sandelig siger jeg Eder, denne Slægt skal ikke forgaae, førend dette skeer altsammen.[35] Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.

Lukas 4:10
thi der er skrevet: han skal give sine Engle Befaling om dig, at bevare dig;

Johannes 20:11-12
[11] Men Maria stod udenfor ved Graven og græd; og som hun græd, kigede hun ind i Graven,[12] og hun saae to Engle sidde i hvide Klæder, een ved Hovedet og een ved Fødderne, hvor Jesu Legeme havde ligget.

Kolossenserne 2:18
Lader Ingen tage Klenodiet fra Eder, som finder Behag i Ydmygelse og Engles Dyrkelse, indladende sig i Ting, som han ikke haver seet, forfængeligen opblæst af sit kjødelige Sind,

Hebræerne 1:14
ere de ikke alle Tjenende Aander, udsendte til Hjælp for dem, som skulle arve Salighed?

Hebræerne 2:6-13
[6] Men En haver vidnet etsteds, sigende: hvad er Mennesket, efterdi du kommer ham ihu? eller Menneskets Søn, efterdi du agter paa ham?[7] Et Lidet gjorde du ham ringere end Englene; med Ære og Hæder kronede du ham, og satte ham over dine Hænders Gjerninger;[8] alle Ting lagde du under hans Fødder. – Idet han altsaa underlagde ham alle Ting, undtog han Intet, som jo er ham underlagt; dog see vi endnu ikke alle Ting at være ham underlagte.[9] Men den, som et Lidet var bleven ringere end Englene, Jesus, see vi formedelst Dødens Lidelse kronet med Ære og Hæder, at han efter Guds naadige Villie skulde smage Døden for Alle.[10] Thi det sømmede ham, for hvem alle Ting ere og ved hvem alle Ting ere, ham, som vilde føre de mange Børn til Herlighed, ved Lidelser at indvie deres Saliggjørelses Stifter.[11] Thi baade den, som helliggjør, og de, som helliggjøres, ere alle af Een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,[12] sigende: jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, jeg vil lovsynge dig midt i Menigheden.[13] Og atter: jeg vil forlade mig paa ham. Og atter: see, her er jeg og de Børn, som Gud haver givet mig.

Hebræerne 13:2
Glemmer ikke Gjestfrihed; thi ved den have Nogle, uden at vide det, herbergeret Engle.

2 Peters 2:4
Thi dersom Gud ikke sparede de Engle, som syndede, men nedstyrtede dem til Helvede og overantvordede dem i Mørkets Lænker, at forvares til Dommen;

Danish Bible 1819
Public Domain: 1819