A A A A A

Gud: [Forbande]


3 Mosebog 20:9
Thi enhver, som forbander sin Fader og sin Moder, skal lide Døden; han har forbandet sin Fader og sin Moder, derfor hviler der Blodskyld på ham.

5 Mosebog 28:15
Men hvis du ikke adlyder HERREN din Guds Røst og omhyggeligt handler efter alle hans Bud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger dig, så skal alle disse Forbandelser komme over dig og nå dig:

2 Mosebog 21:17
Den, der forbander sin Fader eller Moder, skal lide Døden.

Jeremias 15:10
Ve mig, min Moder, at du fødte mig, en Tvistens og kivens Mand for Alerden ! Jeg gav eller modtog ej Lån, og de bander mig alle.

Galaterne 3:13
Kristus har løskøbt os fra Lovens Forbandelse, idet han blev en Forbandelse for os (thi der er skrevet: "Forbandet er hver den, som hænger på et Træ"),

2 Mosebog 34:7
som bevarer Miskundhed mod Tusinder, som tilgiver Brøde, Overtrædelse og Synd, men ikke lader den skyldige ustraffet, som straffer Fædres Brøde på Børn og Børnebørn, på dem i tredje og fjerde Led!"

Lukas 6:28
velsigner dem, som forbande eder, og beder for dem, som krænke eder.

4 Mosebog 14:18
HERREN er langmodig og rig på Miskundhed, han forlader Misgerning og Overtrædelse, men han lader ingen ustraffet, og han hjemsøger Fædrenes Brøde på Børnene i tredje og fjerde Led.

1 Mosebog 3:17
Og til Adam sagde han: "Fordi du lyttede til din Hustrus Tale og spiste af Træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skal Jorden være forbandet for din Skyld; med Møje skal du skaffe dig Føde af den alle dit Livs Dage;

Ordsprogenes 26:2
Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand.

5 Mosebog 5:9
du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde på Børn af dem, som hader mig,

Galaterne 5:1
Til Friheden har Kristus frigjort os. Så står nu fast, og lader eder ikke atter holde under Trældoms Åg!

2 Mosebog 20:5
du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde på Børn af dem, som hader mig,

2 Korintherne 5:17
Derfor, om nogen er i Kristus, da er han en ny Skabning; det gamle er forbigangent, se, det er blevet nyt!

1 Johannes 4:4
Mine Børn! I ere af Gud og have overvundet dem, fordi den, som er i eder, er større end den, som er i Verden.

2 Samuelsbog 16:5-8
[5] Men da Kong David kom til Bahurim, se, da kom en Mand ved Navn Simei, Geras Søn, af samme Slægt som Sauls Hus, gående ud af Byen, alt imedens han udstødte Forbandelser,[6] og han kastede Sten efter David og alle Kong Davids Folk, skønt alle Krigerne og alle Kærnetropperne gik på begge Sider af ham.[7] Og Simei forbandede ham med de Ord: "Bort, bort med dig, din Blodhund, din Usling![8] HERREN har nu bragt alt Sauls Hus's Blod over dig, han, i hvis Sted du blev Konge, og HERREN har nu givet din Søn Absalon Kongedømmet; nu har Ulykken ramt dig. for,i du er en Blodhund!"

5 Mosebog 21:23
så må hans Lig ikke blive hængende Natten over i Træet; men du skal begrave ham samme Dag; thi en hængt er en Guds Forbandelse, og du må ikke gøre dit Land urent, som HERREN din Gud vil give dig i Eje.

2 Mosebog 20:5-6
[5] du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde på Børn af dem, som hader mig,[6] men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!

1 Samuelsbog 17:43
Og Filisteren sagde til David:"Er jeg en Hund, siden du kommer imod mig med en Stav?" Og Filisteren forbandede David ved sin Gud.

Ezekiels 18:20
Den Sjæl, der synder, den skal dø; Søn skal ikke bære Faders Misgeming, ej heller Fader Søns. Over den retfærdige skal hans Retfærdighed komme, over den gudløse hans Gudløshed.

Jeremias 31:29-30
[29] I hine Dage skal man ikke mere sige: Fædre åd sure Druer, og Børnenes Tænder blev ømme.[30] Nej, enhver skal dø for sin egen Brøde; enhver, der æder sure Druer, får selv ømme Tænder.

2 Mosebog 20:6
men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!

5 Mosebog 18:10-12
[10] Der må ingen findes hos dig, som lader sin Søn eller datter gå igennem. Ilden, ingen, som driver Spådomskunst, tager Varsler, er Sandsiger eller øver Trolddom,[11] ingen, som foretager Besværgelse eller gør Spørgsmål til Genfærd og Sandsigerånder og henvender sig til de døde;[12] thi enhver, der gør sligt, er HERREN vederstyggelig, og for disse Vederstyggeligheders Skyld er det, at HERREN din Gud driver dem bort foran dig.

Romerne 8:37-39
[37] Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.[38] Thi jeg er vis på, at hverken Død eller Liv eller Engle eller Magter eller noget nærværende eller noget tilkommende eller Kræfter[39] eller det høje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

1 Peters 5:8-9
[8] Vær ædru, våger; eders Modstander, Djævelen, går omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge.[9] Står ham imod, faste i Troen, vidende, at de samme Lidelser fuldbyrdes på eders Brødre i Verden.

1 Mosebog 3:17-19
[17] Og til Adam sagde han: "Fordi du lyttede til din Hustrus Tale og spiste af Træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skal Jorden være forbandet for din Skyld; med Møje skal du skaffe dig Føde af den alle dit Livs Dage;[18] Torn og Tidsel skal den bære dig, og Markens Urter skal være din Føde;[19] i dit Ansigts Sved skal du spise dit Brød, indtil du vender tilbage til Jorden; thi af den er du taget; ja, Støv er du, og til Støv skal du vende tilbage!"

1 Mosebog 4:10-12
[10] Men han sagde: "Hvad har du gjort! Din Broders Blod råber til mig fra Jorden![11] Derfor skal du nu være bandlyst fra Agerjorden, som åbnede sig og tog din Broders Blod af din Hånd![12] Når du dyrker Agerjorden, skal den ikke mere skænke dig sin Kraft du skal flakke hjemløs om på Jorden!"

1 Mosebog 9:18-27
[18] Noas Sønner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var Fader til Kana'an;[19] det var Noas tre Sønner, og fra dem stammer hele Jordens Befolkning.[20] Noa var Agerdyrker og den første, der plantede en Vingård.[21] Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig inde i, sit Telt.[22] Da så Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sine Brødre det;[23] men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den på deres Skuldre og gik baglæns ind og tildækkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, så de ikke så deres Faders Blusel.[24] Da Noa vågnede af sin Rus og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ved ham,[25] sagde han: "Forbandet være Kana'an, Trælles Træl blive han for sine Brødre!"[26] Fremdeles sagde han: "Lovet være HERREN, Sems Gud, og Kana'an blive hans Træl![27] Gud skaffe Jafet Plads, at han må bo i Sems Telte; og Kana'an blive hans Træl!"

1 Kongebog 2:32-46
[32] HERREN vil lade hans Blodskyld komme over hans eget Hoved, at han huggede to Mænd ned, der var retfærdigere og bedre end han selv, og slog dem ihjel med Sværdet uden min Fader Davids Vidende, Abner, Ners Søn, Israels Hærfører, og Amasa, Jeters Søn, Judas Hærfører;[33] så kommer deres Blod over Joabs og hans, Slægts Hoved evindelig, medens HERREN giver David og hans Slægt, hans Hus og hans Trone Fred til evig Tid!"[34] Da gik Benaja, Jojadas Søn, hen og huggede ham ned og dræbte ham; og han blev jordet i sit Hus i Ørkenen.[35] Og Kongen satte Benaja Jojadas Søn, over Hæren i hans Sted, medens han gav Præsten Zadok Ebjatars Stilling.[36] Derpå lod Kongen Simei kalde og sagde til ham: "Byg dig et Hus i Jerusalem, bliv der og drag ikke bort, hvorhen det end er;[37] thi den Dag du drager bort og overskrider Kedrons Dal, må du vide, du er dødsens; da kommer dit Blod over dit Hoved!"[38] Og Simei svarede Kongen: "Godt! Som min Herre Kongen siger, således vil din Træl gøre!" Simei blev nu en Tid lang i Jerusalem.[39] Men efter tre Års Forløb flygtede to af Simeis Trælle til Ma'akas Søn, Kong Akisj af Gat, og da Simei fik at vide, at hans Trælle var i Gat,[40] brød han op, sadlede sit Æsel og drog til Akisj i Gat for at hente sine Trælle; Simei drog altså af Sted og fik sine Trælle med hjem fra Gat.[41] Men da Salomo fik af vide, at Simei var rejst fra Jerusalem til Gat og kommet tilbage igen,[42] lod Kongen ham kalde og sagde til ham: "Tog jeg dig ikke i Ed ved HERREN, og advarede jeg dig ikke: Den Dag du drager bort og begiver dig andetsteds hen, hvor det end er, må du vide, du er dødsens! Og svarede du mig ikke: Godt! Jeg har hørt det?[43] Hvorfor holdt du da ikke den Ed, du svor ved HERREN, og den Befaling, jeg gav dig?"[44] Endvidere sagde Kongen til Simei: "Du ved selv, og dit Hjerte er sig det bevidst, alt det onde, du gjorde min Fader David; nu lader HERREN din Ondskab komme over dit eget Hoved;[45] men Kong Salomo skal være velsignet, og Davids Trone skal stå urokkelig fast for HERRENs Åsyn til evig Tid!"[46] Derpå gav Kongen Ordre til Benaja, Jojadas Søn, og han gik hen og huggede ham ned; således døde han.

Jobs 2:9
Da sagde hans Hustru til ham: "Holder du endnu fast ved din Fromhed? Forband Gud og dø!"

Jobs 19:17
ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;

Jobs 1:10
Har du ikke omgærdet ham og hans Hus og alt, hvad han ejer, på alle Kanter? Hans Hænders Idræt har du velsignet, og hans Hjorde breder sig i Landet.

Efeserne 6:10-17
[10] For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde![11] Ifører eder Guds fulde Rustning, for at I må kunne bolde Stand imod Djævelens snedige Anløb.[12] Thi for os står Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne, imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imod Ondskabens Åndemagter i det himmelske.[13] Derfor tager Guds fulde Rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde Dag og bestå efter at have fuldbyrdet alt.[14] Så står da omgjordede om eders Lænd med Sandhed og iførte Retfærdighedens Panser.[15] Fødderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium;[16] og i alle Forhold løfter Troens Skjold, med hvilket I ville kunne slukke alle den ondes gloende Pile,[17] og tager imod Frelsens Hjelm og Åndens Sværd, som er Guds Ord,

Matthæus 5:22
Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred på sin Broder uden Årsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Rådet; og den, som siger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild.

Romerne 3:23
Alle have jo syndet, og dem fattes Æren fra Gud,

Romerne 6:23
thi Syndens Sold er Død, men Guds Nådegave er et evigt Liv i Kristus Jesus, vor Herre.

1 Mosebog 9:25
sagde han: "Forbandet være Kana'an, Trælles Træl blive han for sine Brødre!"

Salmernes 104:9
du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.

1 Mosebog 6:12
og Gud så til Jorden, og se, den var fordærvet, thi alt Kød havde fordærvet sin Vej på Jorden.

1 Mosebog 7:20
femten Alen stod Vandet over dem, så Bjergene stod helt under Vand.

1 Mosebog 8:5-9
[5] og Vandet vedblev at synke indtil den tiende Måned, og på den første Dag i denne Måned dukkede Bjergenes Toppe frem.[6] Da der var gået fyrretyve Dage: åbnede Noa den Luge, han havde lavet på Arken,[7] og sendte en Ravn ud; den fløj frem og tilbage, indtil Vandet var tørret bort fra Jorden.[8] Da sendte han en Due ud for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade;[9] men Duen fandt intet Sted at sætte sin Fod og vendte tilbage til ham i Arken, fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og han rakte Hånden ud og tog den ind i Arken til sig.

1 Mosebog 9:11
jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt Kød udryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme en Vandflod for at ødelægge Jorden!"

Romerne 12:14
Velsigner dem, som forfølge eder, velsigner og forbander ikke!

Danish Bible 1931
Public Domain: 1931