A A A A A

Engle og dæmoner: [Dæmoner]


1 Johannes 4:4
Mine Børn! I ere af Gud og have overvundet dem, fordi den, som er i eder, er større end den, som er i Verden.

1 Timotheus 4:1
Men Ånden siger klarlig, at i kommende Tider ville nogle falde fra Troen, idet de agte på forførende Ånder og på Dæmoners Lærdomme,

2 Korintherne 2:11
for at vi ikke skulle bedrages af Satan; thi hans Anslag ere os ikke ubekendte.

2 Korintherne 4:4
dem, i hvem denne Verdens Gud har forblindet de vantros Tanker, for at Lyset ikke skulde skinne fra Evangeliet om Kristi Herlighed, han, som er Guds Billede.

Jakobs 2:19
Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; også de onde Ånder tro det og skælve.

Jobs 4:15
et Pust strøg over mit Ansigt, Hårene rejste sig på min Krop.

Matthæus 8:31
Og de onde Ånder bade ham og sagde: "Dersom du uddriver os, da send os i Svinehjorden!"

Matthæus 12:45
Så går den hen og tager syv andre Ånder med sig, som ere værre end den selv, og når de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første. Således skal det også gå denne onde Slægt."

Lukas 8:30
Men Jesus spurgte ham og sagde: "Hvad er dit Navn?" Men han sagde: "Leion"; thi mange onde Ånder vare farne i ham.

Johannes' Åbenbaring 20:10
Og Djævelen, som forførte dem, blev kastet i Ild og Svovlsøen, hvor også Dyret og den falske Profet var; og de skulle pines Dag og Nat i Evighedernes Evigheder.

1 Korintherne 10:20-21
[20] Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Ånder og ikke til Gud; men jeg vil ikke,at I skulle få Samfund med de onde Ånder.[21] I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Ånders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Ånders Bord.

Salmernes 106:37-38
[37] til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;[38] de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;

Jobs 1:20-21
[20] Da stod Job op, sønderrev sin Kappe, skar sit Hovedhår af og kastede sig til Jorden, tilbad[21] og sagde: Nøgen kom jeg af Moders Skød, og nøgen vender jeg did tilbage. HERREN gav, og HERREN tog, HERRENs Navn være lovet!"

Efeserne 6:10-12
[10] For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde![11] Ifører eder Guds fulde Rustning, for at I må kunne bolde Stand imod Djævelens snedige Anløb.[12] Thi for os står Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne, imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imod Ondskabens Åndemagter i det himmelske.

Esajas 14:12-15
[12] Nej, at du faldt fra Himlen; du strålende Morgenstjerne, fældet og kastet til Jorden, du Folkebetvinger![13] Du, som sagde. i Hjertet: "Jeg stormer Himlen, rejser min, Trone deroppe over Guds Stjerner, tager Sæde på Stævnets Bjerg i yderste Nord,[14] stiger op over Skyernes Højder, den Højeste lig" -[15] ja, ned i Dødsriget styrtes du, nederst i Hulen!

Apostlenes Gerninger 19:13-16
[13] Men også nogle af de omløbende jødiske Besværgere forsøgte at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Ånder, idet de sagde: "Jeg besværger eder ved den Jesus, som Paulus prædiker."[14] Men de, som gjorde dette, vare syv Sønner af Skeuas, en jødisk Ypperstepræst,[15] Men den onde Ånd svarede og sagde til dem: "Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?"[16] Og det Menneske, i hvem den onde Ånd var, sprang ind på dem og overmandede dem begge og fik sådan Magt over dem, at de flygtede nøgne og sårede ud af Huset.

2 Peters 2:4-10
[4] Thi når Gud ikke sparede Engle, da de syndede, men nedstyrtede dem i Afgrunden og overgav dem til Mørkets Huler for at bevogtes til Dom,[5] og ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Retfærdighedens Prædiker Noa selv ottende, da han førte Oversvømmelse over en Verden af ugudelige[6] og lagde Sodomas og Gomorras Stæder i Aske og domfældte dem til Ødelæggelse, så han har sat dem til Forbillede for dem, som i Fremtiden ville leve ugudeligt,[7] og udfriede den retfærdige Lot, som plagedes af de ryggesløses uterlige Vandel,[8] (thi medens den retfærdige boede iblandt dem, pintes han Dag for Dag i sin retfærdige Sjæl ved de lovløse Gerninger, som han så og hørte):[9] - da ved Herren at udfri gudfrygtige af Fristelse, men at straffe og bevogte uretfærdige til Dommens Dag,[10] og mest dem, som vandre efter Kød, i Begær efter Besmittelse, og foragte Herskab. Frække, selvbehagelige, bæve de ikke ved at bespotte Herligheder,

Johannes' Åbenbaring 9:1-7
[1] Og den femte Engel basusnede, og jeg så en Stjerne, som var falden ned fra Himmelen på Jorden, og Nøglen til Afgrundens Brønd blev given den.[2] Og den åbnede Afgrundens Brønd, og en Røg steg op af Brønden, lig Røgen af en stor Ovn; og Solen og Luften blev formørket af Røgen fra Brønden.[3] Og fra Røgen udgik der Græshopper over Jorden, og der blev givet dem Magt, som Jordens Skorpioner have Magt.[4] Og der blev sagt til dem, at de ikke måtte skade Græsset på Jorden, ej heller noget grønt eller noget Træ, men kun de Mennesker, som ikke have Guds Segl på deres Pander.[5] Og det blev dem givet ikke at dræbe dem, men at pine dem i fem Måneder; og Pinen, de voldte, var som Pinen af en Skorpion, når den stikker et Menneske.[6] Og i de Dage skulle Menneskene søge Døden og ikke finde den, og attrå at dø, og Døden flyr fra dem.[7] Og Græshoppeskikkelserne lignede Heste, rustede til Krig, og på deres Hoveder var der som Kroner, der lignede Guld, og deres Ansigter vare som Menneskers Ansigter,

Markus 1:21-27
[21] Og de gå ind i Kapernaum. Og straks på Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,[22] og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge.[23] Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Ånd, og han råbte højt[24] og sagde: "Hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige."[25] Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!"[26] Og den urene Ånd sled i ham og råbte med høj Røst og for ud af ham.[27] Og de bleve alle forfærdede, så at de spurgte hverandre og sagde: "Hvad er dette? en ny Lære med Myndighed; også over de urene Ånder byder han, og de lyde ham."

Matthæus 7:14-20
[14] thi den Port er snæver, og den Vej er trang, som fører til Livet og de er få, som finde den[15] Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i Fåreklæder, men indvortes ere glubende Ulve.[16] Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af Torne eller Figener af Tidsler?[17] Således bærer hvert godt Træ gode Frugter, men det rådne Træ bærer slette Frugter.[18] Et godt Træ kan ikke bære slette Frugter, og et råddent Træ kan ikke bære gode Frugter.[19] Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden.[20] Altså skulle I kende dem af deres Frugter.

Lukas 4:31-41
[31] Og han kom ned til Kapernaum, en By i Galilæa, og lærte dem på Sabbaterne.[32] Og de bleve slagne af Forundring over hans Lære, thi hans Tale var med Myndighed.[33] Og i Synagogen var der et Menneske, som havde en uren ond Ånd, og han råbte med høj Røst:[34] "Ak! hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os? Jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige."[35] Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!" Og den onde Ånd kastede ham ind imellem dem og for ud af ham uden at have gjort ham nogen Skade.[36] Og der kom en Rædsel over alle; og de talte med hverandre og sagde "Hvad er dog dette for et Ord; thi han byder over de urene Ånder med Myndighed og Kraft, og de fare ud?"[37] Og Rygtet om ham udbredtes alle Vegne i det omliggende Land.[38] Men han stod op og gik fra Synagogen ind i Simons Hus; og Simons Svigermoder plagedes at en stærk Feber; og de bade ham for hende.[39] Og han stillede sig hen over hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod straks op og vartede dem op.[40] Men da Solen gik ned, førte alle de, som havde syge med alle Hånde Svagheder, dem til ham; og han lagde Hænderne på hver enkelt af dem og helbredte dem[41] Også onde Ånder fore ud al mange, råbte og sagde: "Du er Guds Søn;" og han truede dem og tillod dem ikke at tale, fordi de vidste, at han var Kristus.

Efeserne 6:1-18
[1] I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret.[2] "Ær din Fader og Moder", dette er jo det første Bud med Forjættelse,[3] "for at det må gå dig vel, og du må leve længe i Landet."[4] Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i Herrens Tugt og Formaning![5] I Trælle! adlyder eders Herrer efter Kødet med Frygt og Bæven i eders Hjertes Enfold som Kristus;[6] ikke med Øjentjeneste, som de, der ville tækkes Mennesker, men som Kristi Tjenere, så I gøre Guds Villie af Hjertet,[7] idet I med god Villie gøre Tjeneste som for Herren, og ikke for Mennesker,[8] idet I vide, at hvad godt enhver gør, det skal han få igen af Herren, hvad enten han er Træl eller fri.[9] Og I Herrer! gører det samme imod dem, så I lade Trusel fare, idet I vide, at både deres og eders Herre er i Himlene, og der er ikke Persons Anseelse hos ham.[10] For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde![11] Ifører eder Guds fulde Rustning, for at I må kunne bolde Stand imod Djævelens snedige Anløb.[12] Thi for os står Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne, imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imod Ondskabens Åndemagter i det himmelske.[13] Derfor tager Guds fulde Rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde Dag og bestå efter at have fuldbyrdet alt.[14] Så står da omgjordede om eders Lænd med Sandhed og iførte Retfærdighedens Panser.[15] Fødderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium;[16] og i alle Forhold løfter Troens Skjold, med hvilket I ville kunne slukke alle den ondes gloende Pile,[17] og tager imod Frelsens Hjelm og Åndens Sværd, som er Guds Ord,[18] idet I under al Påkaldelse og Bøn bede til enhver Tid i Ånden og ere årvågne dertil i al Vedholdenhed og Bøn for alle de hellige,

Danish Bible 1931
Public Domain: 1931