A A A A A


Søg

Matthæus 1:18
Med Jesu Kristi fødsel gik det saaledes til: Da hans moder Maria nemlig var trolovet med Josef, fandtes hun, før de kom sammen, frugtsommelig af den Helligaand;


Matthæus 5:17
I maa ikke tro, at jeg er kommen for at opløse loven eller profeterne, jeg er ikke kommen for at opløse, men for at opfylde;


Matthæus 6:30
Klæder da Gud saaledes markens græs, som er idag og i morgen kastes i donen, mon da ikke meget mere eder, i svagttroende?


Matthæus 8:10
Da Jesus høret det, blev han forundret og sagde til sine ledsagere: Sandelig siger jeg eder, ikke engang i Israel har jeg fundet saadan tro;


Matthæus 8:13
Og Jesus sagde til høvedsmanden: Gaa! og dig ske, som du troede! og hans dreng blev helbredet i den samme time.


Matthæus 8:26
og han sagde til dem: Hvorfor ere i frygtsomme, i svagttroende! Saa stod han op, truede vindene og søen, og der blev et stort havblik.


Matthæus 9:2
og se, de førte en værkbruden til ham, som laa paa en seng; og da Jesus saae deres tro, sagde han til den værkbrudne: Vær frimodig, barn! dine synder ere dig forladne!


Matthæus 9:22
Men Jesus vendte sig om, og da han saae hende, sagde han: Datter, vær frimodig! din tro har frelst dig. Og kvinden blev helbredet fra samme stund. -


Matthæus 9:28
Men da han var kommet hjem, gik de blinde til ham, og Jesus siger til dem: Tro i, at jeg kan gjøre dette? De sige til ham: Ja, Herre!


Matthæus 9:29
Da rørte han ved deres øjne og sagde: Eder ske efter eders tro!


Matthæus 13:58
Ikke heller gjorde han der mange kraftige gjerninger for deres vantros skyld.


Matthæus 14:31
og strax udrakte Jesus haanden, tog fat paa ham og sagde til ham: Du svagttroende! hvorfor tvivlede du?


Matthæus 15:28
Da tog Jesus Ordet, og sagde til hende: O kvinde, stor er din tro, dig ske som du vil! og hendes datter blev helbredet fra samme stund.


Matthæus 16:8
Da Jesus vidste det, sagde han til dem: I svagttroende, hvorfor tænke i hos eder selv paa, at i ikke tog brød med?


Matthæus 17:17
Men Jesus tog Ordet og sagde: O vantro og forvendte slægt! Hvorlænge skal jeg være hos eder, hvorlænge skal jeg taale eder? Fører ham herhen til mig!


Matthæus 17:20
Men Jesus sagde til dem: For eders vantros skyld; thi sandelig siger jeg eder: Havde i tro som et senepskorn, da kunde i sige til dette bjerg: Flyt dig herfra derhen! og det skulde flytte sig, og intet skulde være umuligt for eder.


Matthæus 18:6
Men den, som forager een af disse smaa, som tro paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en møllesten om hans hals og han var sænket i havets dyb.


Matthæus 21:21
Men Jesus svarede og sagde til dem: Sandelig siger jeg eder: Dersom i havde tro og ikke tvivlede, da kunde i ikke alene gjøre det med figentræet; men om i endog sagde til dette bjerg: Løft dig og kast dig i havet! da skulde det ske;


Matthæus 21:22
og alt, hvad i begjærer i bønnen troende, det skal i faa.


Matthæus 21:25
Johannes daab, hvor var den fra? fra himmelen eller fra mennesker? Men de betænkte mellem sig selv og sagde: Sige vi: \Fra himlen\, saa vil han spørge os: Hvorfor troede i ham da ikke?


Matthæus 21:32
thi Johannes kom til eder paa retfærdigheds vej, og i troede ham ikke, men toldere og skjøger troede ham; men i, som saae, fortrød det ikke siden, saa i troede ham.


Matthæus 23:23
Ve eder, i boglærde og farisæer, i hyklere! I give tiende af mynte, dild og kummen, men i forsømme, hvad vigtigere er i loven: Dom, barmhjærtighed og tro. Disse bør man gjøre og ikke forsømme hine.


Matthæus 24:23
Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus eller der! da maa i ikke tro det;


Matthæus 24:26
Naar man altsaa maatte sige til eder: Se, han er i ørken! gaaer da ikke ud! Se, han er i lønkamrene! troer det da ikke!


Matthæus 24:45
Hvem er vel den tro og snilde tjener, som hans Herre satte over sit tjenerskab at give dem mad i tide?


Matthæus 25:21
Saa sagde hans herre til ham: Vel, du gode og tro tjener! du var tro i det smaa, jeg vil sætte dig over meget! gaa ind til din Herres glæde!


Matthæus 25:23
Han herre sagde til ham: Vel, du gode og tro tjener! du var tro i det smaa, jeg vil sætte dig over meget! gaa ind til din herres glæde!


Matthæus 27:42
Han har frelst andre, sig selv kan han ikke frelse! Er han Israels konge, saa stige han nu ned af korset, og vi ville tro paa ham;


Markus 1:15
og sagde: Tiden er fuldkomment, og Guds rige er nær: omvender eder og troer paa evangeliet!


Markus 2:5
Men da Jesus saae deres tro, siger han til den værkbrudne: Barn! dine synder ere dig forladne.


Markus 4:40
og han sagde til dem: Hvorfor ere i saa frygtsomme? hvorledes har i ingen tro!


Markus 5:34
Men han sagde til hende: Datter! din tro har frelst dig, gaa bort i fred, og vær helbredet for din plage! -


Markus 5:36
Men da Jesus strax hørte, hvad der blev talet, sagde han til skoleforstanderen: Frygt ikke, tro kun!


Markus 6:6
Han forundrede sig over deres vantro, og han gik omkring i bondebyerne og lærte.


Markus 9:18
Men han svarede ham og sagde: O, vantro slægt! hvorlænge skal jeg være hos eder? hvorlænge skal jeg taale eder? Fører ham til mig!


Markus 9:22
Men Jesus sagde til ham: Dersom du kan tro; alting er muligt for den, som troer!


Markus 9:23
og strax raabte drengens fader og sagde med taarer: Jeg tror Herre, hjælp min vantro!


Markus 9:41
men den, som forarger een af disse smaa, som tro paa mig, ham var det bedre, om der var hængt en møllesten om hans hals, o ghan var kastet i havet;


Markus 10:52
Men Jesus sagde til ham: Gaa! din tro har frelst dig! og strax blev han seende og fulgte Jesus paa vejen.


Markus 11:22
og Jesus tog Ordet og sagde til dem: Hav tro til Gud!


Markus 11:23
thi sandelig siger jeg eder, at den, som vilde sige til dette bjerg: Løft dig og kast dig i havet, og ikke vilde tvivle i sit hjærte, men tro, at hvad han taler, det skeer: ham skal det ske, som han taler;


Markus 11:24
derfor siger jeg eder: Alt, hvad i begjærer i bønnen, troer at i skal faae det og det skal times eder;


Markus 11:31
Men de betænkte hos sig selv og sagde: Sige vi, den var fra himlen, vil han sige: Hvorfor troede i ham da ikke?


Markus 13:21
Og naar da nogen siger til eder: Se, her er Kristus! eller se her! troer det ikke;


Markus 15:32
du Kristus, Israels konge, stig du nu ned af korset, at vi kunne se og tro. Og de, som vare korsfæstede med ham, lastede ham ogsaa.


Markus 15:38
Saa revnede forhænget i templet i tro stykker, fra øverst til nederst.


Markus 16:11
og da de hørte, at han levede og var seet af hende, troede de ikke. -


Markus 16:13
og de gik hen go meldte de andre det, men ikke heller dem troede de. -


Markus 16:14
Tilsidst aabenbaredes han for de elleve, da de laa tilbords, og han lastede deres vantro og haardhjærtethed, at de ikke havde troet dem, som havde seet ham opstanden;


Markus 16:16
Den, som troer og bliver døbt, vil blive frelst, men den, som ikke troer, vil blive fordømt;


Markus 16:17
men disse tegn skal følge dem, som tro: I mit navn skal de uddrive dæmner, de skal tale med nye tunger;


Lukas 1:17
og selv skal han gaa frem for ham i Elias Aand og kraft til at vende Fædres hjerter til børn, og vantro til retfærdiges forstand, til at berede Herren et velskikket folk. -


Lukas 1:20
og se, du skal vorde stum og ikke kunne tale indtil den dag, dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som skulle opfyldes i sin tid. -


Lukas 1:27
til en jomfru, som var trolovet med en mand ved navn Josef af Davids hus, og jomfruens navn var Maria;


Lukas 1:45
og salig er hun, som troede; thi der skal ske opfyldelse af, hvad der er talet til hende fra Herren.


Lukas 2:5
for at lade sig skrive tilligemed Maria hans trolovede hustru, som var frugtsommelig.


Lukas 5:20
og da han saae deres tro, sagde han til ham: Menneske! dine synder ere dig forladne!


Lukas 5:26
og en stor forfærdelse greb dem alle, og de lovpriste Gud, og fulde af frygt sagde de: Idag har vi seet utrolige ting.


Lukas 7:9
Men da Jesus hørte dette, forundrede han sig over ham, og han vendte sig om og sagde til skaren, som fulgte ham: Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en tro!


Lukas 7:50
Men han sagde til kvinden: Din tro har frelst dig, gaa bort til fred!


Lukas 8:12
men det ved vejen er dem, som høre; derpaa kommer djævelen og tager Ordet af deres hjærte, for at de ikke skulle tro og blive frelste;


Lukas 8:13
men det paa klippegrund er dem, som optage Ordet med glæde, naar de høre; men de har ikke rod, de tro til en tid, og falde fra i fristelsens time;


Lukas 8:25
Men han sagde til dem: Hvor er eders tro? Men de forfærdedes, forundrede sig og sagde til hverandre: Hvem er dog han? thi han byder baade over vind og vove, og de lyde ham!


Lukas 8:48
Men han sagde til hende: Vær frimodig datter! din tro har frelst dig, gaa bort til fred!


Lukas 8:50
Men da Jesus hørte det, tog han Ordet og sagde: Frygt ikke, tro kun, og hun skal blive frelst.


Lukas 9:41
Men Jesus tog Ordet og sagde: O, vantro og forvendte slægt! hvorlænge skal jeg være hos eder og taale eder? Før din søn herhen!


Lukas 12:28
Klæder da Gud saaledes græsset, som i dag staaer paa marken og i morgen kastes i ovnen, hvormeget mere da eder, i svagttroende!


Lukas 12:42
Men Herren sagde: Hvem er vel den tro og forstandige husholder, som Herren vil sætte over sit tyende, for at give dem deres mad i rette tid?


Lukas 12:46
saa vil denne tjeners Herre komme en dag, han ikke tænker, og en time, han ikke veed, og han vil hugge ham sønder og give ham hans lod med de utro;


Lukas 12:48
men den, som ikke kjender og gjør hvad der er hug værd, skal have faa hug; thi enhver, hvem meget er givet, af ham vil man kræve meget, og hvem meget er betroet, af ham vil man fordre mere.


Lukas 16:10
Den, som er tro i det mindste er og tro i meget, og den som er uretfærdig i det mindste er ogsaa uretfordig i meget.


Lukas 16:11
Dersom i ikke har været tro i den urette mammon, hvem vil betro eder den sande?


Lukas 16:12
og dersom i ikke have været tro i det fremmede, hvem vil give eder noget selv at eje?


Lukas 16:31
Men han sagde til ham: Høre de ikke Mose og profeterne, ville de heller ikke tro, om nogen stod op fra de døde.


Lukas 17:5
Apostlene sagde til Herren: Forøg os troen!


Lukas 17:6
Men Herren sagde: Havde i tro som et sennepskorn, kunde i sige til dette morbærtræ: Ryk dig op, plant dig i havet! og det vilde lyde eder.


Lukas 17:19
og han sagde til ham: Staa op, gaa bort! din tro har frelst dig.


Lukas 18:8
Jeg siger eder, at han snart vil skaffe dem ret. Men naar Menneskens Søn kommer, mon han da vil finde troen paa jorden?


Lukas 18:42
og Jesus sagde til ham: Se op! din tro har frelst dig;


Lukas 19:17
og han sagde: Vel, du gode tjener, fordi du var tro i det smaa, skal du have magt over 10 stæder.


Lukas 20:5
Men de overvejede sammen og sagde: Sige vi \af himlen\, saa spørger han: Hvorfor troede i ham da ikke?


Lukas 22:32
men jeg bad for dig, at din tro ikke maatte ophøre; saa naar du engang omvender dig, styrk da dine brødre!


Lukas 22:67
Men han sagde til dem: Naar jeg siger eder det, tro i mig ikke;


Lukas 24:11
og deres tale forekom dem som løs snak, og de troede ikke.


Lukas 24:25
Saa sagde han selv til dem: I daarer og senhjærtede til at tro alt, hvad profeterne have sagt!


Lukas 24:41
men da de endnu af glæde vare vantro og forundrede, sagde han til dem: Har i her noget at spise?


Johannes 1:7
Han kom til et vidnesbyrd, for at vidne om lyset, at alle skulle tro ved ham;


Johannes 1:12
men saa mange, som toge mod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem nemlig, som havde tro til hans navn,


Johannes 1:50
(1:51) Jesus svarede og sagde til ham: fordi jeg sagde dig: Jeg saae dig under figentræet, troer du; du skal se større ting end det!


Johannes 2:11
Denne begyndelse paa sine tegn gjorde Jesus i Kana i Galilæa, og aabenbarede sin herlighed, og hans disciple trode paa ham.


Johannes 2:22
Da han derfor var opstanden fra de døde, kom hans disciple ihu, at han havde sagt dem dette, og de troede skriften og det Ord, Jesus havde sagt.


Johannes 2:23
Men som han var i Jerusalem i paasken paa højtiden, troede mange paa hans navn, da de saae de tegn, han gjorde.


Johannes 2:24
Men Jesus selv betroede sig ikke til dem, fordi han kjendte alle,


Johannes 3:12
Naar jeg siger eder de jordiske ting, og i ikke tro, hvorledes vil i da tro, om jeg sagde eder de himmelske?


Johannes 3:15
at hver, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv;


Johannes 3:16
thi saaledes elskede Gud verden, at han gav sin enbaarne Søn, at hver, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv;


Johannes 3:18
hvo som troer paa ham, dømmes ikke, men hvo som ikke troer, er allerede dømt, fordi han ikke har troet paa Guds enbaarne Søns navn;


Johannes 3:36
Den, som troer paa Sønnen, har evigt liv, men den som mistroer Sønnen, vil ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.


Johannes 4:21
Jesus siger til hende: Tro mig kvinde, at der kommer en stund, da i hverken skulle tilbede Faderen paa dette bjerg eller i Jerusalem.


Johannes 4:39
Men mange af Samaritanerne af denne stad troede paa ham for det ord af kvinden, som vidnede: Han sagde mig alt, hvad jeg har gjort.


Johannes 4:41
og mange flere trode paa ham ved hans Ord,


Johannes 4:42
og de sagde til kvinden: Nu tro vi ikke længer for din fortælling; vi har nemlig selv hørt og vide, at han i sandhed er verdens Frelser, Kristus!


Johannes 4:48
Jesus sagde derfor til ham: Hvis i ikke se tegn og undere, ville i ikke tro.


Johannes 4:50
Jesus siger til ham: Rejs hjem, din søn lever! Saa troede manden paa det Ord, Jesus havde sagt ham, og han rejste.


Johannes 4:53
Faderen mærkede altsaa, at det var skeet samme stund, Jesus sagde til ham: Din søn lever; og han trode selv og hele hans hus.


Johannes 5:24
sandelig, sandelig siger jeg eder: Den, som hører mit Ord og troer paa ham, som sendte mig, han har evigt liv, stædes ikke til doms, men er overgangen fra døden til livet;


Johannes 5:38
og i har ikke hans Ord blivende i eder, fordi i ikke tro paa ham, som han har udsendt;


Johannes 5:44
Hvorledes kunne i tro, da i tage ære af hverandre, og den ære, som er af den eneste Gud, søge i ikke.


Johannes 5:46
thi dersom i troede Mose, troede i vel mig, thi han har skrevet om mig;


Johannes 5:47
men tro i ikke hans skrifter, hvorledes skulle i tro mine Ord.


Johannes 6:29
Jesus svarede og sagde til dem: Det er Guds gjerning, at i skulle tro paa ham, han udsendte.


Johannes 6:30
De sagde derfor til ham: Hvad gjør du da for et tegn, forat vi kunne se og tro dig? Hvad er din gjerning?


Johannes 6:35
Men Jesus sagde til dem: Jeg er livets brød! den, som kommer til mig, skal ikke hungre, og den, som troer paa mig, skal ingensinde tørste;


Johannes 6:36
men jeg har sagt eder, at i endog har seet mig og tro dog ikke;


Johannes 6:40
men det er hans villie, som sendte mig, at hver, som skuer Sønnen og troer paa ham, skal have evigt liv, og jeg vil oprejse ham paa den yderste dag. -


Johannes 6:47
sandelig, sandelig siger jeg eder: Den, som troer paa mig, har evigt liv.


Johannes 6:64
men der er nogle af eder, som ikke tro. Jesus vidste nemlig fra begyndelsen, hvilke de vare, som ikke troede, og hvem det var, som vilde forraade ham;


Johannes 6:69
og vi har troet og kjendt, at du er Kristus, den levende Guds Søn!


Johannes 7:5
hans brødre troede nemlig ikke heller paa ham.


Johannes 7:31
Men mange af folket troede paa ham og sagde: Mon Kristus vil gjøre flere tegn, naar han kommer, end han har gjort.


Johannes 7:38
og af dens liv, som troer paa mig, skal, som skriften siger, strømme flyde med levende vand.


Johannes 7:39
Men dette sagde han om Aanden, som de skulde modtage, der tro paa ham; thi den Helligaand var ikke endnu, for Jesus var endnu ikke forherliget.


Johannes 7:48
troer vel nogen af øvrigheden eller farisæerne paa ham?


Johannes 8:24
Derfor sagde jeg eder, at i ville dø i eders synder; thi naar i ikke vil tro, at det er mig, ville i dø i eders synder.


Johannes 8:30
Da han talede dette, troede mange paa ham.


Johannes 8:31
Jesus sagde derfor til Jøderne, som troede paa ham: Dersom i blive i mit Ord, ere I i sandhed mine disciple;


Johannes 8:45
men fordi jeg siger sandheden, tro i mig ikke.


Johannes 8:46
Hvem af eder kan overbevise mig om synd? men naar jeg siger sandhed, hvorfor tro i mig ikke.


Johannes 9:18
Jøderne troede derfor ikke om ham, at han havde været blind og faaet sit syn, førend de havde kaldt hans forældre, som var blevende seende;


Johannes 9:35
Jesus hørte, at de havde udstødt ham, og da han traf ham, sagde han til ham: Troer du paa Guds Søn?


Johannes 9:36
Han svarede og sagde: Og hvem er han, Herre, at jeg kan tro paa ham?


Johannes 9:38
Men han sagde: Jeg troer, Herre! og han tilbad ham;


Johannes 10:25
Jesus svarede dem: Jeg har sagt eder det, og i tro ikke. De gjerninger, jeg gjør i min Faders navn, de vidne om mig;


Johannes 10:26
men i tro ikke, thi i ere ikke af mine faar, som jeg sagde eder;


Johannes 10:37
gjør jeg ikke min Faders gjerninger, saa troer mig ikke;


Johannes 10:38
men gjør jeg dem, troer i da end ikke mig, saa troer gjerningerne, for at i kan forstaa og tro, at Faderen er i mig, og jeg i ham.


Johannes 10:42
og der troede mange paa ham.


Johannes 11:15
og jeg er glad for eders skyld, at jeg ikke var der, for at i skulle tro; men lader os gaa til ham.


Johannes 11:25
Jesus sagde til hende: Jeg er opstandelsen og livet; den, som troer paa mig, skal leve, om han endog døer;


Johannes 11:26
og her, som lever og troer paa mig, skal ikke dø evindelig; troer du det?


Johannes 11:27
Hun siger til ham: Ja Herre, jeg har troet, at du er Kristus, Guds Søn, han, som kommer til verden;


Johannes 11:40
Jesus siger til hende: Sagde jeg dig ikke, at du kunde tro, skulde du se Guds herlighed?


Johannes 11:42
men jeg vidste, at du altid hører mig; men for skaren, som staaer omkring, sagde jeg det, for at de skulde tro, at du har udsendt mig;


Johannes 11:45
Derfor troede mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde seet, hvad Jesus gjorde, paa ham.


Johannes 11:48
lade vi ham saaledes gaa, ville alle tro paa ham, og romerne ville komme og tage baade vort land og folk.


Johannes 12:11
for mange af Jøderne gik for hans skyld hen og troede paa Jesus.


Johannes 12:36
troer paa lyset, medens i har lyset, for at i kan blive lysets børn. Dette talede Jesus, han gik bort og unddrog sig fra dem.


Johannes 12:37
Men skjøndt han havde gjort saadanne tegn for deres øjne, troede de ikke paa ham,


Johannes 12:38
at profeten Jesajas Ord, som han sagde, maatte blive opfyldt: Herre, hvem har troet hvad vi har hørt, og for hvem er Herrens arm aabenbaret?


Johannes 12:39
Derfor kunde de ikke tro, for Jesaja siger igjen:


Johannes 12:42
Dog alligevel troede ogsaa mange af øvrigheden paa ham; men de bekjendte ham ikke for farisæernes skyld, for at de ikke skulde blive satte i band;


Johannes 12:44
Men Jesus raabte og sagde: Den, som troer paa mig, troer ikke paa mig, men paa ham, som sendte mig;


Johannes 12:46
Jeg \lys\ er kommen til verden; for at hver, som troer paa mig, ikke skal blive i mørket;


Johannes 12:47
og naar nogen hører mine Ord og troer ikke, dømmer jeg ham ikke; thi jeg er ikke kommen for at dømme verden, men for at frelse verden.


Johannes 13:19
Fra nu af siger jeg eder det, før det skeer, for at, naar det skeer, i maa tro, at det er mig;


Johannes 14:1
Eders hjærte forfærdes ikke! troer paa Gud og troer paa mig;


Johannes 14:10
troer du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen i mig! de Ord, jeg taler til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gjør gjerningerne.


Johannes 14:11
Troer mig, at jeg er i Faderen, og Faderen i mig; hvis ikke, saaa troer mig for disse gjerningers skyld.


Johannes 14:12
Sandelig, sandelig siger jeg eder: Den, som troer paa mig, skal og selv gjøre de gjerninger, jeg gjør, og han skal gjøre større end disse; thi jeg gaaer til Faderen;


Johannes 14:29
og nu har jeg sagt eder det, før det sker, for at i skulle tro, naar det er skeet.


Johannes 16:9
om synd: at de ikke tro paa mig;


Johannes 16:27
thi Faderen selv elsker eder, fordi i har elsket mig, og troet, at jeg gik ud fra Gud;


Johannes 16:30
nu vide vi, at du veed alle ting og har ikke nødig, at nogen spørger dig; derfor tro vi, at du udgik fra Gud.


Johannes 16:31
Jesus svarede dem: tro i nu?


Johannes 17:8
thi de Ord, du har givet mig, har jeg givet dem, og de har modtaget dem og i sandhed kjendt, at jeg gik ud fra dig, og troet, at du har udsendt mig.


Johannes 17:20
Men jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for dem, som ville tro paa mig ved deres ord,


Johannes 17:21
at de alle maa være eet, ligesom du, Fader, i mig og jeg i dig, at de og maa være eet i os, at verden maa tro, at du har udsendt mig.


Johannes 19:35
Og han, som har seet det, bevidner det, og hans vidnesbyrd er sandt; og han veed selv, at han taler sandhed, for at i skulle tro.


Johannes 20:8
Saa gik da ogsaa den anden discipel, som først kom til graven, ind og han saa og troede;


Johannes 20:25
De andre disciple sagde ham altsaa: Vi har seet Herren; men han sagde til dem: Hvis jeg ikke seer naglegabet i hans hænder og stikker min finger i naglegabet, og stikker min haand i hans side, vil jeg ikke tro det. -


Johannes 20:27
Derpaa sagde han til Tomas: Ræk din finger hid og se mine hænder, og ræk din haand hid og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende!


Johannes 20:29
Jesus siger til ham: Du har troet, fordi du har seet mig; salige ere de, som ikke har seet, men dog troet.


Johannes 20:31
men disse er skrevne, for at i skulle tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at i, som tro, maa have livet i hans navn.


Johannes 21:25
Men der er og mange andre ting, Jesus har gjort, som, hvis de stykkevis skulde beskrives, jeg ikke troer, verden kunde rumme de bøger, som maatte skrives. Amen.


Apostlenes Gerninger 2:44
Men alle de troende vare lige og havde sit tilfælles;


Apostlenes Gerninger 3:16
og ved troen paa hans navn har hans navn styrket denne, som i se og kjende, og troen, som er ved ham, har givet denne saadan førlighed for alle eders øjne.


Apostlenes Gerninger 4:4
Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede; og tallet paa mændene blev ved 5000.


Apostlenes Gerninger 4:32
Men de troendes mængde havde eet hjærte og een sjæl, og ingen kaldte noget af sit gods sit eget, men alt var fælles for dem;


Apostlenes Gerninger 5:14
men der optoges altid flere, som troede paa Herren, en mængde, baade mænd og kvinder; -


Apostlenes Gerninger 6:5
Denne tale behagede hele mængden, og de udvalgte Stefan, en mand, som var fuld af tro og den Helligaand, Filip og Prokoros, Nikanor, Parmenas og Nikolaos, en jødeven fra Antiokien,


Apostlenes Gerninger 6:7
Guds Ord havde fremgang, og disciplenes tal forøgedes meget i Jerusalem, og en stor del præster bøjede sig under troen.


Apostlenes Gerninger 6:8
Men Stefan, fuld af tro og kraft, gjorde store undergjerninger og tegn blandt folket.


Apostlenes Gerninger 8:9
Men en mand ved navn Simon havde før øvet trolddom i staden og forvirret det Samaritanske folk og sagt, at han selv var noget stort;


Apostlenes Gerninger 8:11
men de hængte efter ham, fordi han en god stund havde forvirret dem ved sine trolddomskunster. -


Apostlenes Gerninger 8:12
Men da de trode Filip, som forkyndte evangeliet om, hvad der angaaer Guds rige og Jesu Kristi navn, bleve de døbte, baade mænd og kvinder;


Apostlenes Gerninger 8:13
men ogsaa Simon selv troede, og da han blev døbt, holdt han sig til Filip og forundrede sig højlig, da han saae de kraftige gjerninger og store tegn.


Apostlenes Gerninger 9:26
Da Saul kom til Jerusalem, søgte han at slutte sig til disciplene; men alle vare de bange for ham, da de ikke troede, at han var en discipel.


Apostlenes Gerninger 9:42
Men det blev vitterligt over hele Joppe, og mange troede paa Herren.


Apostlenes Gerninger 10:43
Ham give alle profeterne vidnesbyrd, at hver, som troer paa ham, skal faa synders forladelse ved hans navn.


Apostlenes Gerninger 10:45
og de troende af omskjærelsen, som vare komme med Peder, forfærdedes over, at den Helligaands gave ogsaa blev udgydt over hedningerne;


Apostlenes Gerninger 11:17
har Gud da givet dem lige gave med os, da de troede paa Herren Jesus Kristus, hvem var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?


Apostlenes Gerninger 11:21
og Herrens haand var med dem til at helbrede dem; og et stort antal troede og vendte sig til Herren.


Apostlenes Gerninger 11:24
Han var nemlig en god mand, fuld af den Helligaand og tro, og der blev meget folk ført til Herren. -


Apostlenes Gerninger 13:6
Da de vare dragne gjennem øen til Pasos, traf de en troldmand, en falsk profet, en Jøde ved navn Barjesus.


Apostlenes Gerninger 13:8
Men troldmanden Elymas, (thi saaledes oversættes hans navn), stod dem imod og søgte at afvende landshøvdingen fra troen.


Apostlenes Gerninger 13:12
Da landshøvdingen saae, hvad der var skeet, troede han, fuld af forundring over Herrens lærdom.


Apostlenes Gerninger 13:34
Men at han har opvakt ham fra døde, og at han ingenlunde skakl vende tilbage til forraadnelse, har han sagt saaledes: Jeg vil give eder de trofaste hellige løfter til David;


Apostlenes Gerninger 13:39
og enhver, som troer, retfærdiggjøres i ham fra alt, hvorfra i ikke kunne retfærdiggjøres i Mose lov.


Apostlenes Gerninger 13:41
Seer i foragtere og forundrer eder, skuer og forsvinder! thi jeg gjør en gjerning i eders dage, som i ikke ville tro om nogen fortalte eder den.


Apostlenes Gerninger 13:48
Da hedningerne hørte det, bleve de glade, de lovpriste Herrens Ord, og saamange, som vare skikkede til det evige liv, troede.


Apostlenes Gerninger 14:1
I Ikonion gik de sammen ind i Jødernes skole og talede saaledes, at en stor mængde baade Jøder og Hellener, trode;


Apostlenes Gerninger 14:2
men de vantro Jøder ophidsede hedningernes stad og satte ondt i dem mod brødrene.


Apostlenes Gerninger 14:9
Han hørte Paulos tale, og da han saae stivt paa ham og saae, han havde tro til at frelses,


Apostlenes Gerninger 14:22
De styrkede disciplenes sjæle, og paamindede dem om at blive faste i troen, og at vi gjennem mange trængsler maa indgaa i Guds rige.


Apostlenes Gerninger 14:23
Da de havde beskikket præster i hver menighed og holdt bøn med faste, anbefalede de dem den Herre, paa hvem de havde troet.


Apostlenes Gerninger 14:27
Men da de kom derhen og sammenkaldte menigheden, forkyndte de, hvor store ting Gud havde gjort mod dem, og at han havde aabnet troens dør for hedningerne.


Apostlenes Gerninger 15:5
Nogle af de troende af farisæernes parti rejste sig og sagde: Men bør omskjære dem og byde dem at holde Moses lov.


Apostlenes Gerninger 15:7
Da man nu havde tvistet længe, rejste Peder sig og sagde til dem: I mænd, brødre, i vide, at Gud fra gamle dage gjorde det valg blandt os, at hedningerne ved min mund skulde høre evangeliets Ord og tro;


Apostlenes Gerninger 15:9
og han gjorde ingen forskjel mellem os og dem, da han ved troen rensede deres hjærter.


Apostlenes Gerninger 15:11
men ved Herrens Jesu Kristi naade tro vi at blive frelste paa samme maade som og de. -


Apostlenes Gerninger 16:1
Han kom til Derbe og Lystra; og se, der var en discipel ved navn Timoteos, en søn af en troende jødinde, men hans fader var en hellener;


Apostlenes Gerninger 16:5
og menighederne bleve da styrkede i troen og daglig formerede i antal. -


Apostlenes Gerninger 16:8
De drog da Mysien forbi, og kom ned til Troas;


Apostlenes Gerninger 16:11
Vi sejlede altsaa fra Troas i lige kurs til Samotrake og næste dag til Neapolis,


Apostlenes Gerninger 16:15
Men da hun og hendes hus var bleven døbt, bad hun og sagde: Dersom i agte mig for at være Herren tro, tager da ind og bliver i mit hus! og hun nødte os.


Apostlenes Gerninger 16:27
Da stokmensteren, som var kommen op af søvne, saae fængslets døre aabne, drog han sit sværd og vilde ombringe sig selv, da han troede, at fangerne vare undløbne;


Apostlenes Gerninger 16:31
Men de sagde: Tro paa den Herre Jesus Kristus, og du og dit hus skal blive frelst!


Apostlenes Gerninger 16:34
Han førte dem op i sit hus, satte bord for dem og var glad med hele sit hus i tro paa Gud. -


Apostlenes Gerninger 17:5
Men de vantro Jøder toge nogle slette karle af dagdriverne med sig, gjorde et opløb, satte staden i forvirring, stormede mod Jasons hus og søgte at føre dem for folket;


Apostlenes Gerninger 17:12
Mange af dem bleve da troende, og ikke faa af de fornemme helleniske kvinder og mænd;


Apostlenes Gerninger 17:34
Men nogle mænd sluttede sig til ham og troede, blandt hvilke ogsaa var højesteretsmedlem Dionysios og en kvinde ved navn Damaris og andre med dem.


Apostlenes Gerninger 18:8
Men skoleforstanderen Krispos troede paa Herren tilligemed hele sit hus, og mange af Korintierne, som vare tilhørere, trode og bleve døbte.


Apostlenes Gerninger 18:27
Men da han vilde rejse til Akaja, opmuntrede brødrene ham dertil og skrev til disciplene, at de skulde modtage ham. Da han kom derhen, var han ved naaden de troende til megen nytte;


Apostlenes Gerninger 19:2
sagde han til dem: Modtog i den Helligaand, da i bleve troende? Men de sagde til ham: Nej, vi har ikke engang hørt, at der er en Helligaand.


Apostlenes Gerninger 19:4
Men Paulos sagde: Johannes døbte vel omvendelses daab, idet han sagde til folket, at de skulde tro paa ham, som kom efter ham, det er paa Kristus Jesus.


Apostlenes Gerninger 19:9
Men som nogle vare forhærdede og vantro og lastede denne vej for mængden, forlod han dem, og skilte disciplene fra dem, og han holdt daglig samtaler i en vis Tyrannos' pugeskole.


Apostlenes Gerninger 19:18
Der kom og mange af dem, som vare blevne troende, som bekjendte og anmeldte deres gjerninger,


Apostlenes Gerninger 20:4
Indtil Asien ledsagede Berøenseren Sopater Pyrros' søn ham; og af Tessalonikerne Aristarkos og Sekundos, Gajos fra Derbe og timoteos, men af Asiaterne Tykikos og Trosimos.


Apostlenes Gerninger 20:5
Disse droge forud og bleve efter os i troas.


Apostlenes Gerninger 20:6
Men efter de usyrede brøds dage sejlede vi fra Filippi og kom femte dag til dem i Troas, hvor vi tilbragte 7 dage. -


Apostlenes Gerninger 20:15
der sejlede vi fra og kom næste dag ligeoverfor Kios; anden dag ankrede vi ved Samos, blev over i Troggyllion, og næste dag kom vi til Milet;


Apostlenes Gerninger 20:21
da jeg gjennemførte vidnesbyrdet baade for Jøder og Hellener om omvendelse til Gud og tro til vor Herre Jesus Kristus.


Apostlenes Gerninger 21:20
Da de hørte det, lovpriste de Gud og de sagde til ham: Du seer broder, hvor mange tusinder der ere af troende Jøder, og de ere alle nikjære for loven;


Apostlenes Gerninger 21:25
Men om de hedninger, som ere blevne troende, har vi skrevet og dømt, at de ikke skulde holde saadanne ting, kun at de vogtede sig fra afgudsofre og blod og kvalt og brud paa ægtepagten.


Apostlenes Gerninger 21:29
De havde nemlig seet Trofimos fra fra Efesos i staden med ham, og de mente, at Paulos havde ført ham ind i templet.


Apostlenes Gerninger 21:31
Men da de søgte at slaa ham ihjel, kom der et budskab til høvedsmanden for tropperne, at hele Jerusalem var i bevægelse.


Apostlenes Gerninger 22:19
og jeg sagde: Herre, de veed selv, at jeg i skolerne fængslede og pidskede dem, som troede paa dig;


Apostlenes Gerninger 24:14
men det bekjender jeg for dig, at jeg efter den vej, som de kalde en sekt, tjener saaledes den fæderne Gud, at jeg troer alt, hvad der er skrevet i loven og profeterne,


Apostlenes Gerninger 24:24
Nogle dage efter kom Felix med sin egen hustru Drusilla, som var en Jødinde, og han kaldte Paulos frem og hørte ham om troen paa Kristus Jesus;


Apostlenes Gerninger 25:19
men de havde nogle tvistigheder om deres egen overtro, og om en vis Jesus, der er død, men som Paulos sagde, lever.


Apostlenes Gerninger 26:8
Hvad? agtes det utroligt blandt eder, at Gud opvækker døde?


Apostlenes Gerninger 26:18
til at aabne deres øjne, saa de omvende sig fra mørke til lys, og fra satans magt til Gud, saa de kunne faa syndernes forladelse og lod blandt dem, som ere helligede, ved troen paa mig.


Apostlenes Gerninger 26:27
Troer du, kong Agrippa, profeterne? jeg veed, at du troer! -


Apostlenes Gerninger 27:11
Men øversten troede mere styrmanden og skipperen end, hvad Paulos sagde;


Apostlenes Gerninger 27:25
Værer derfor ved godt mod, i mænd; thi jeg har den tro til Gud, at det vil ske, som det er talet til mig;


Apostlenes Gerninger 28:24
og nogle troede, hvad der blev talet, andre troede ikke;


Romerne 1:5
ved hvem vi have faaet naade og apostelembede til lydighed i troen paa hans navn blandt alle hedningerne,


Romerne 1:8
Først takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for eder alle, at eders tro forkyndes i hele verden;


Romerne 1:12
det vil sige, at vi hos eder kunde opmuntres ved den fælles tro, baade eders og min.


Romerne 1:16
thi jeg skammer mig ikke ved Kristi evangelium; thi det er en Guds kraft til frelse for hver, som troer det, baade for Jøder først og for Hellener;


Romerne 1:17
thi Guds retfærdighed aabenbares i det af tro til tro, som der er skrevet: Den retfærdige skal leve af troen.


Romerne 3:2
Meget i al maade; for det første nemlig, at Guds forjættelser blev dem betroede;


Romerne 3:3
thi hvad, om nogle vare vantro, kunde deres vantro gjøre troen paa Gud til intet?


Romerne 3:22
Guds retfærdighed nemlig ved troen paa Jesus Kristus til alle og over alle, som tro; thi der er ikke forskjel;


Romerne 3:25
hvem Gud fremstillede som sonoffer ved troen paa hans blod, for at vise sin retfærdighed ved forladelse af de forhen begangne synder


Romerne 3:26
i Guds langmodighed, til at vise sin retfærdighed i den nærværende tid, at han er retfærdig og retfærdiggjør den, som er af Jesu tro.


Romerne 3:27
Hvor er da vor ros? Den er udelukt. Ved hvilken lov? Gjerningerne? Nej, men ved troens lov!


Romerne 3:28
Vi slutter altsaa, at mennesket retfærdiggjøres ved tro uden lovens gjerninger.


Romerne 3:30
eftersom der er een Gud, som vil retfærdiggjøre omskjærelsen af troen og ikke-omskjærlsen ved troen.


Romerne 3:31
Afskaffe vi da loven ved troen? Det være langt fra! men vi stadfæste loven.


Romerne 4:3
Thi hvad siger skriften? Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed;


Romerne 4:5
men ham, som ikke har gjerninger, men troer ham, som retfærdiggjør den ugudelige, regnes hans tro til retfærdighed;


Romerne 4:9
Er denne salighed altsaa grundet paa omskjærelsen eller ogsaa ikke-omskjærelsen? thi vi sige, at troen blev regnet Abraham til retfærdighed.


Romerne 4:11
og han modtog omskjærelsens tegn som en besegling paa troens retfærdighed uden omskjærelsen, forat han kunde være fader til alle, som tro uden at være omskaarne, saa retfærdighed ogsaa tilregnes dem;


Romerne 4:12
og fader til de omskaarne, som ikke alene har omskjærelsen, men og vandre i den tros spor, som vor fader Abraham havde uden omskjærlse. -


Romerne 4:13
Thi ikke ved lov fik Abraham eller hans sæd forjættelsen, at han skulde arve verden, men ved troens retfærdighed.


Romerne 4:14
Thi dersom de vare arvinger ifølge lov, blev troen et tomt ord og forjættelsen uden betydning.


Romerne 4:16
Derfor er forjættelsen ved tro, at den af naade er fast for den hele sæd, ikke alene for den af loven, men ogsaa for den af Abrahams tro, og han er alle vores fader,


Romerne 4:17
som skrevet er: Jeg har sat dig til mange folks fader for Gud, som han troede, som gjør de døde levende og kalder de ting, der ikke ere, som værende. -


Romerne 4:18
Han trode mod haab med haab, at han skulde blive mange folks fader, eftersom der var sagt: Saadan skal din sæd vorde!


Romerne 4:19
og, uden at blive svag i troen, betragtede han ikke sit eget allerede afdøde legeme, da han var nær 100 aar, eller Saras afdøde moderliv,


Romerne 4:20
men han tvivlede ikke i vantro paa Guds forjættelse, men han blev styrket ved troen, da han gav Gud æren


Romerne 4:24
men ogsaa for os, hvem det vil blive tilregnet, vi, som tro paa ham, der oprejste vor Herre Jesus fra døde,


Romerne 5:1
Altsaa have vi, retfærdiggjorte af troen, fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus,


Romerne 5:2
ved hvem vi ogsaa have faaet adgang, ved troen, til den naade, hvori vi staa,


Romerne 6:8
men naar vi dø med Kristus, tro vi, at vi og skal leve sammen med ham,


Romerne 9:30
Hvad skulle vi da sige? at hedningerne, som ikke jagede efter retfærdighed, fik retfærdighed, den retfærdighed nemlig, som er af tro,


Romerne 9:32
Hvorfor`fordi det var ikke af troen, men som af lovens gjerninger; thi de stødte paa anstødstenen,


Romerne 9:33
som skrevet er: Se, jeg sætter en anstødssten i Sion og en foragelses klippe, og hver, som troer paa ham, skal ikke beskjæmmes.


Romerne 10:4
thi lovens formaal er Kristus, til retfærdighed for hver, som troer,


Romerne 10:6
men den retfærdighed, som er af tro, siger saaledes: Du maa ikke sige i dit hjærte: Hvem vil fare op til himlen? nemlig for at hente Kristus ned;


Romerne 10:8
Men hvad siger den: Ordet er dig nær i din mund og i dit hjærte! Det er troens Ord, vi prædike;


Romerne 10:9
thi naar du bekjender Herren Jesus med din mund og troer i dit hjærte, at Gud oprejste ham fra døde, vil du blive frelst;


Romerne 10:10
Men ikke alle hørte efter det glade budskab; thi Jesaja siger: Herre, hvem troede, hvad vi har hørt? thi med hjærtet troer man til retfærdighed, men bekjender med munden til salighed!


Romerne 10:11
thi skriften siger, at hver, som troer paa ham, skal ikke beskjæmmes;


Romerne 10:14
Hvorledes skulle de da paakalde ham, paa hvem de ikke have troet? men hvorledes skulle de tro paa ham, om hvem de ikke have hørt? men hvorledes skulle de høre, naar ingen prædiker?


Romerne 10:17
Altsaa er troen af hørelse, men hørelsen ved Guds Ord!


Romerne 10:21
men til Israel siger han: Jeg udstrakte den hele dag mine hænder til et vantro og gjenstridigt folk.


Romerne 11:20
Vel! Ved vantro ere de afbrudte, men du staaer ved troen. Vær ikke overmodig, men frygt!


Romerne 11:23
men og hine, om de ikke blive ved i vantroen, ville blive indpodede; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem;


Romerne 11:30
Ligesom i nemlig engang var vantro mod Gud, men nu have faaet barmhjærtighed ved disses vantro,


Romerne 11:31
saaledes ere og disse nu blevne vantro ved barmhjærtigheden mod eder, forat de og selv maatte faa barmhjærtighed;


Romerne 11:32
thi Gud indesluttede alle under vantro, forat han kunde forbarme sig over alle. -


Romerne 12:3
thi ved den naade, som er givet mig, siger jeg enhver, som er blandt eder, at han ikke tænker højere om sig selv, end han bør tænke, men tænke til besindighed, ligesom Gud delte troens maal til enhver. -


Romerne 12:6
men vi har forskjellige naadegaver ved den naade, som er skjænket os, enten skriftudlægning efter trosreglen,


Romerne 13:11
og det saameget mere da i kende tiden, at stunden nu er der, at vi skulle staa op af søvne; thi vor frelse er nu nærmere, end da vi bleve troende.


Romerne 14:1
Antager eder den svage i troen, ikke til at dømme hans meninger.


Romerne 14:2
En troer at kunne spise alt, men den svage spiser urter.


Romerne 14:22
Du har tro; hav den hos dig selv hos Gud! salig er den, som ikke dømmer sig selv i det, han vælger;


Romerne 14:23
men den, som er tvivlraadig, fordømmes naar han spiser, for det er ikke af tro; men alt, hvad der ikke er af tro, er synd.


Romerne 15:13
Men haabets Gud fylde eder med al glæde og fred, idet i tro, saa at i kunne vorde rige i haabet i den Helligaands kraft!


Romerne 15:31
at jeg maa fries fra de vantro i Judæa, og at mit ærinde til Jerusalem maa blive vel modtaget af de hellige,


Romerne 16:14
hilser Asynkritos, Flegon, Hermas, Patrobas, Hermes og brødrene hos dem;


Romerne 16:21
Min medarbejder Timoteos, og mine frænder, Lukios og Jason og Sosipatros hilse eder;


Romerne 16:26
men blev nu aabenbaret, og ved de profetiske skrifter efter den evige Guds befaling blev kundgjort for alle hedningerne til lydighed under tro,


1 Korintherne 1:9
Gud er trofast, og ved ham ere i kaldte til samfund med hans Søn, vor Herre Jesus Kristus.


1 Korintherne 1:21
thi da verden af bare visdom ikke kjendte Gud i hans visdom, behagede det Gud ved forkyndelsens daarskab at frelse dem, som tro;


1 Korintherne 2:5
at vor tro ikke skulde bestaa i menneskers visdom, men i Guds kraft.


1 Korintherne 3:5
Hvem er da Paulos og hvem er Apollos, uden tjenere, ved hvem i bleve troende, og som Herren gav hver?


1 Korintherne 4:2
men iøvrigt søges det hos husholdere, at man findes tro;


1 Korintherne 4:17
Derfor sendte jeg eder Timoteos, som er mit kjære og trofaste barn i Herren, forat han skulde minde eder om mine veje i Kristus, saaledes som jeg lærer allevegne i hver menighed.


1 Korintherne 6:6
men broder gaaer i rette med broder og det hos vantro!


1 Korintherne 7:12
Men til de øvrige siger jeg, ikke Herren: har en broder en vantro hustru, og hun synes om at bo hos ham, saa maa han ikke forskyde hende;


1 Korintherne 7:13
og har en hustru en vantro mand, og han synes om at bo hos hende, saa maa hun ikke forskyde ham.


1 Korintherne 7:14
Den vantro mand helliges nemlig i kvinden og den vantro kvinde helliges i manden; ellers vare jo eders børn urene, men nu ere de hellige.


1 Korintherne 7:15
Men vil den vantro fraskilles, skille han sig! Broder eller søster er ikke trælbunden i saadanne ting; men Gud har kaldet os i fred.


1 Korintherne 7:25
Om jomfruer har jeg ikke befaling af Herren; men jeg ytrer en mening som den, Herren barmhjærtig har givet at være tro.


1 Korintherne 9:17
gjør jeg det da frivillig, har jeg løn, gjør jeg det uvillig, er en husholdning mig betroet.


1 Korintherne 10:13
Der er ingen fristelse paakommen eder, uden menneskelig; men Gud er trofast, og han vil ikke lade eder friste over, hvad i formaa, men han vil med fristelsen ogsaa gjøre udgangen, saa i kunne udholde den.


1 Korintherne 10:27
og naar nogen af de vantro indbyder eder, og i ville gaa derhen, spiser da alt, hvad der sættes for eder, uden at spørge for samvittighedens skyld.


1 Korintherne 11:18
for det første hører jeg nemlig, at naar i samles i menigheden, er der partier mellem eder, og for en del troer jeg det;


1 Korintherne 12:9
en anden tro i den samme Aand, en anden lægedoms gave i den samme Aand;


1 Korintherne 13:2
og havde jeg profetiens gave og kjendte alle hemmelighederne og al kundskab, ja havde jeg al tro, saa jeg kunde flytte bjerge, men havde ikke kjærlighed, var jeg intet;


1 Korintherne 13:7
den taaler alt, troer alt, haaber alt, bærer alt.


1 Korintherne 13:13
Saa bliver da disse tre: tro, haab, kjærlighed; men størst af dem er kjærligheden.


1 Korintherne 14:8
og om trompeten gav en uklar lyd, hvem vilde ruste sig til slag?


1 Korintherne 14:22
Derfor ere tungemaal til et tegn, ikke for de troende, men for de vantro; men den profetiske gave er det ikke for de vantro, men for de troende.


1 Korintherne 14:23
Naar altsaa hele menigheden kom sammen, og alle talede i fremmede tungemaal, men der kom lægmænd eller vantro ind, vilde de da ikke sige, at i vare gale?


1 Korintherne 14:24
Men naar alle profeterede, og der kom en vantro eller lægmand ind, bliver han overbevist af alle, viist til rette af alle;


1 Korintherne 15:2
ved hvilket i og blive salige, dersom i holde fast efter det ord, hvormed jeg forkyndte eder evangeliet; med mindre i have troet forgjæves.


1 Korintherne 15:11
Hvad enten det da er mig eller disse, har vi prædiket saaledes, og saaledes troede i.


1 Korintherne 15:14
men er Kristus ikke opstanden, da er vor prædiken forgjæves, saa er og eders tro forgjæves;


1 Korintherne 15:17
men er Kristus ikke opstanden, er eders tro forfængelig, i ere endnu i eders synder;


1 Korintherne 16:3
men ved min nærværelse vil jeg sende dem, i betro dertil, med breve forat bringe eders gave til Jerusalem;


1 Korintherne 16:13
Vaager, staaer faste i troen, værer mænd, værer stærke!


2 Korintherne 1:18
Gud er trofast, for vor tale til eder blev ikke ja og nej;


2 Korintherne 1:24
ikke at vi ville herske over eders tro, men arbejde med til eders glæde; thi i staa i troen.


2 Korintherne 2:12
Da jeg kom til Troas for Kristi evangelium og en dør var mig opladt i Herren, havde jeg ingen ro i min aand, da jeg ikke traf broder Titos;


2 Korintherne 4:4
i hvem denne verdens Gud har forblindet de vantros sind, saa oplysningen ikke skinner for dem fra evangeliet om Kristi herlighed, som er den usynlige Guds billede.


2 Korintherne 4:13
Men da vi have samme troens Aand, eftersom skrevet er: Jeg troede, derfor talede jeg! saa tro ogsaa vi, derfor tale vi ogsaa,


2 Korintherne 5:7
thi vi vandre ved tro, ikke ved beskuelse;


2 Korintierne 6:14
I maa ikke drage i fremmed aag med de vantro; thi hvad fællesskab har retfærdighed med uret? eller hvad samfund har lys med mørke?


2 Korintierne 6:15
hvad overensstemmelse har Kristus med Belial? eller hvad del har den troende med den vantro?


2 Korintierne 8:7
Men ligesom i ere rige i alt, i tro og lære og kundskab og al iver og i eders kjærlighed til os, maatte i saaledes ogsaa være rige i denne velgjerning!


2 Korintierne 10:15
saa vi rose os ikke af det, som ikke er os tilmaalt, i fremmede arbejder; men vi har det haab, at naar eders tro voxer, ville vi i eder komme langt videre efter den os anviste kreds,


2 Korintierne 11:2
thi jeg er nidkjær over eder med Guds nidkjærhed. Jeg har nemlig trolovet eder med een mand, at jeg kunde fremstille en ren jomfru for Kristus;


2 Korintierne 13:5
Prøver eder selv, om i ere i troen! undersøger eder selv! eller kjende i eder ikke selv, at Jesus Kristus er i eder? med mindre i nemlig ere udygtige;


Galaterne 5:20
avgudsdyrking, trolldom, fiendskap, kiv, ovund, vreide, stridssykja, tvidrag, sundringar,


Efeserne 1:1
Paulos, ved Guds villie Jesu Kristi apostel, til de hellige og de troende i Kristus Jesus, som ere i Efesos;


Efeserne 1:13
i hvem ogsaa i ere, da i hørte sandhedsordet, evangeliet om eders saliggjørelse, i hvem i ogsaa, da i troede, bleve beseglede med forjættelsens Helligaand,


Efeserne 1:15
Derfor, da ogsaa jeg hørte om eders tro paa Herren Jesus og eders kjærlighed til alle de hellige,


Efeserne 1:19
og hvilken hans magts overordenlige storhed er over os, som tro, efter hans stærke krafts virkning,


Efeserne 2:2
i hvilke i forhen vandrede efter denne verdens skik efter den fyrstes vis, som har magt i luften, den aands, som nu virker i vantroens børn,


Efeserne 2:8
Thi af naade ere i frelste ved troen, og det ikke af eder selv, det er Guds gave,


Efeserne 3:12
i hvem vi have frimodighed og adgang med tillid ved troen paa ham;


Efeserne 3:17
at Kristus maa ved troen bo i eders hjærter, saa at i, rodfæstede og grundfæstede i kjærlighed,


Efeserne 4:5
een Herre, een tro, een daab,


Efeserne 4:13
indtil vi alle naa til enhed i troen og Guds Søns erkjendelse, til den fuldkomne mand, til Kristi alders maal,


Efeserne 4:15
men at vi, sandheden tro i kjærlighed, i alle maader opvoxe til ham, Kristus, som er hovedet,


Efeserne 5:6
Ingen forføre eder ved tomme ord, thi for saadant kommer Guds vrede over vantroens børn.


Efeserne 6:16
griber fremfor alt troens skjold, hvormed i kunne slukke alle den ondes gloende pile.


Efeserne 6:21
Men forat ogsaa i kunne faa at vide, hvad der angaaer mig, hvorledes jeg har det, vil den kjære broder og tro tjener i Herren, Tykikos, kundgjøre eder alt,


Efeserne 6:23
Fred med brødrene! og kjærlighed med tro fra Gud Fader og Herren Jesus Kristus!


Filipperne 1:25
og det veed jeg fuldkommen sikkert, at jeg skal blive og forblive hos eder alle til eders væxt og glæde i troen,


Filipperne 1:27
Kun at i vandre Kristi evangelium værdig, saa hvad enten jeg kommer og seer eder eller er fraværende, jeg dog kan høre det om eder, at i staa i een Aand og stride med af een sjæl for evangeliets tro,


Filipperne 1:29
thi eder er det forundt for Kristi skyld, ikke alene at tro paa ham, men ogsaa at lide for ham;


Filipperne 2:17
Men om jeg endog bliver ofret under eders tros offer og betjening, glæder jeg mig og glæder mig med eder alle;


Filipperne 2:22
men i kjende hans prøvede troskab, at han har tjent med mig som barnet sin fader i evangeliet.


Filipperne 3:9
og findes i ham, saa jeg ikke har min retfærdighed, den af loven, men den ved Kristi lov, retfærdigheden af Gud ved troen,


Kolossenserne 1:2
til de hellige og troende brødre i Kristus i Kolossæ; naade være med eder og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus!


Kolossenserne 1:4
da vi have hørt om eders tro i Kristus Jesus og kjærlighed til alle de hellige,


Kolossenserne 1:7
ligesom i have lært af vor kjære medtjener Epafras, som er en tro Kristi tjener for eder,


Kolossenserne 1:16
for i ham ere alle ting skabte, de, som ere i himlene og paa jorden, de synlige og usynlige, det være sig troner eller herredømmer eller fyrstendømmer eller magter, alt er skabt ved ham og til ham;


Kolossenserne 1:23
hvis i ellers forblive grundfæstede og stadige i troen og ikke rokkes fra det evangeliums haab, hvilket i have hørt, som er prædiket for al skabningen under himlen, hvis tjener jeg Paulos er bleven.


Kolossenserne 2:5
thi om jeg endog er fraværende i kjødet, er jeg hos eder i Aanden; jeg glæder mig og seer eders orden og fastheden af eders tro paa Kristus.


Kolossenserne 2:7
rodfæstede og opbyggede i ham, og stadfæstede i troen, ligesom i have lært, og voxer i den med taksigelse.


Kolossenserne 2:12
idet i ere begravne med ham i daaben, ere i ogsaa medoprejste ved troen paa Guds kraft, som oprejste ham fra døde.


Kolossenserne 3:6
for hvis skyld Guds vrede kommer over vantroens børn,


Kolossenserne 4:8
tilligemed den tro og kjære broder Onesimos, som er fra eder; de vil underrette eder om alt her. -


1 Thessalonikerne 1:3
og huske paa eders gjerning i troen, eders arbejde i kjærligheden, og eders bestandighed i haabet paa vor Herre Jesus Kristus for Guds og vor Faders aasyn;


1 Thessalonikerne 1:7
saa i ere blevne mønstre for alle de troende i Makedonien og Akaja;


1 Thessalonikerne 1:8
thi fra eder har Herrens Ord gjenlydt ikke alene i Makedonien og Akaja, men eders tro paa Gud er kommen ud allevegne, saa vi ikke behøve at tale derom;


1 Thessalonikerne 2:4
Men ligesom vi ere fundne værdige af Gud til at evangeliet blev os betroet, saaledes tale vi, ikke som om vi ville behage mennesker men den Gud, som prøver vore hjærter;


1 Thessalonikerne 2:10
I ere vidner, og Gud, hvor hellig, retfærdig og ulastelig vi omgikkes eder, som troede;


1 Thessalonikerne 2:13
Derfor takke vi ogsaa Gud uafladelig, at, da i optoge Guds ved os hørte Ord, antog i ikke menneskers ord, men, som det virkelig er, Guds Ord, som ogsaa er virksomt i eder, som tro;


1 Thessalonikerne 3:2
og vi sendte vor broder Timoteos, Guds tjener og vor medarbejder i Kristi evangelium, til at styrke eder og formane eder om eders tro,


1 Thessalonikerne 3:5
hvorfor jeg ogsaa, eftersom jeg ikke længer kunde holde det ud, sendte ham for at erfare eders tro, om fristeren ikke maaske skulde have fristet eder, og vort arbejde blive forgjæves -


1 Thessalonikerne 3:6
Men da Timoteos nu er kommen til os fra eder, og har bragt os godt budskab om eders tro og kjærlighed, og at i altid har os i god erindring og længes efter at se os, ligesom vi ogsaa eder,


1 Thessalonikerne 3:7
saa ere vi derved, brødre, trøstede for eder i al vor trængsel og nød, ved vor tro,


1 Thessalonikerne 3:10
idet vi nat og dag indstændig bede, at vi maatte se eder personlig og raade bod paa, hvad der mangler i eders tro?


1 Thessalonikerne 4:14
Thi dersom vi tro, at Jesus er død og opstanden, vil Gud og saaledes føre de hensovede ved Jesus frem med ham.


1 Thessalonikerne 5:8
men vi, som ere dagens børn, maa være ædru, iførte troens og kjærlighedens brynje, og frelsens haab som hjelm;


1 Thessalonikerne 5:24
Han er trofast, som kaldte eder, han vil ogsaa stadfæste eders haab. -


2 Thessalonikerne 1:3
Vi maa altid takke Gud for eder, brødre, som billigt er, fordi eders tro voxer kraftig og kjærligheden mod hverandre forøges hos enhver af eder alle,


2 Thessalonikerne 1:4
saa at vi selv rose os af eder i Guds menigheder for eders taalmodighed og tro i alle eders forfølgelser og trængsler, som i udholde;


2 Thessalonikerne 1:10
naar han kommer forat herliggjøres i sine hellige og beundres i alle, som tro, fordi vort vidnesbyrd for eder blev den dag troet.


2 Thessalonikerne 1:11
Derfor bede vi ogsaa altid for eder, at vor Gud vil agte eder sit kald værdige og med kraft fuldkomme al ham velbehagelig godhed og troens gjerning,


2 Thessalonikerne 2:11
Derfor vil Gud og sende dem vildfarelsens kraft, saa at de tro løgnen,


2 Thessalonikerne 2:12
forat alle skulle dømmes, som ikke troede sandheden, men havde velbehag i uretten.


2 Thessalonikerne 2:13
Men vi maa altid takke Gud for eder, af Herren elskede brødre, at Gud fra begyndelsen har udvalgt eder til frelse i Aands helliggjørelse og sandheds tro;


2 Thessalonikerne 3:2
og at vi maa fries fra de vanartige og onde mennesker; thi troen er ikke alles;


2 Thessalonikerne 3:3
men Herren er trofast, som vil styrke og bevare eder fra den onde.


1 Timotheus 1:2
til Timoteos, min ægte søn i troen; naade, barmhjærtighed, fred fra Gud vor Fader og vor Herre Kristus Jesus!


1 Timotheus 1:4
eller agte paa fabler og uendelige slægtregistre, som snarere skaffe spørgsmaal end en gudelig opbyggelse i troen.


1 Timotheus 1:5
Men summen af budet er kjærlighed af et rent hjærte, af en god samvittighed og uhyklet tro;


1 Timotheus 1:11
efter den livsalige Guds herlige evangelium, som er mig betroet;


1 Timotheus 1:12
og jeg takker vor Herre Kristus, som har gjort mig stærk, at han agtede mig tro og satte mig til embedet,


1 Timotheus 1:13
mig, som forhen var en bespotter og en forfølger og forhaaner, men jeg fik forbarmelse, fordi jeg af uvidenhed havde gjort det i vantro;


1 Timotheus 1:14
men vor Herres naade var overmaade rig med tro og kjærlighed i Kristus Jesus. -


1 Timotheus 1:15
Det er et trofast ord, og fuldværd at antage, at Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere, af hvilke jeg er den største;


1 Timotheus 1:16
men derfor har jeg faaet forbarmelse, forat Jesus Kristus først i mig vilde vise al langmodighed til et forbillede for alle dem, som vilde tro paa ham til evigt liv.


1 Timotheus 1:19
og bevarer tro og god samvittighed, som nogle kastede fra sig og lede skibbrud paa troen;


1 Timotheus 2:7
for hvilket jeg er sat som herold og apostel - jeg siger sandhed i Kristus, jeg lyver ikke - en lærer for hedningerne i tro og sandhed.


1 Timotheus 2:15
men hun skal frelses ved barnefødsel, dersom de blive i tro, kjærlighed og helliggjørelse med tugtighed.


1 Timotheus 3:1
Det er et troværdigt ord: om nogen et bispeembede, har han lyst til en god gjerning.


1 Timotheus 3:6
ikke ung i troen, at han ikke skal opblæses og falde under djævelens dom;


1 Timotheus 3:9
og bevare troens hemmelighed i en ren samvittighed.


1 Timotheus 3:11
Iligemaade maa deres hustruer være ærbare, ikke bagtalerske, ædruelige, tro i alt.


1 Timotheus 3:13
Thi de, som tjene vel i menigheden, har erhvervet sig en god stilling og megen frimodighed i troen, den nemlig i Kristus Jesus.


1 Timotheus 3:16
og enstemmig stor er den Gudsfrygtighedens hemmelighed: Gud er aabenbaret i kjød, retfærdiggjort i Aand, seet af engle, prædiket blandt hedninger, troet i verden, optagen i herlighed.


1 Timotheus 4:1
Men Aanden siger rent ud, at i de sidste tider ville nogle falde fra troen og holde sig til vildfarelses og dæmniske lærdomme,


1 Timotheus 4:3
som byde, ikke at gifte sig, afholde sig fra mad, som Gud har skabt til at modtages med taknemmelighed af dem, somtro og har erkjendt sandheden;


1 Timotheus 4:6
Naar du foreholder brødrene dette, vil du være en god Kristi Jesu tjener, opfødt i troens og den gode lærdoms Ord, som du har efterfulgt.


1 Timotheus 4:9
Det er et troværdigt Ord, fuldværd at antage!


1 Timotheus 4:10
Thi derfor baade arbejde og forhaanes vi, at vi har sat vort haab til den levende Gud, som er alle menneskers, især troendes, frelser.


1 Timotheus 4:12
Lad ingen foragte dig for din ungdoms skyld, men vær et mønster for de troende i Ord, i omgang, i kjærlighed, i Aand, i tro, i lydighed!


1 Timotheus 5:8
Men dersom nogen ikke har omsorg for sine egne og især for sine husfolk, han har fornægtet troen og er værre end en vantro.


1 Timotheus 5:12
og de har den dom, at de har sveget den første tro;


1 Timotheus 5:16
Har nogen troende mand eller kvinde enker, da forsørge han dem, og menigheden maa ikke besværes, at den kan forsørge de rette enker!


1 Timotheus 6:2
men de, som have troende herrer, maa ikke foragte dem, fordi de ere brødre, men tjene hellere, fordi de, som nyde deres gode tjeneste, ere tro og kjære. Lær dette og forman dertil!


1 Timotheus 6:10
thi pengegjerrighed er en rod til alt ondt, og da nogles hu stod til den, foer de vild fra troen og har gjennemstunget sig selv med mange smerter.


1 Timotheus 6:11
Men fly du, Guds menneske, disse ting; jag derimod efter retfærdighed, Gudsfrygt, tro, kjærlighed, taalmodighed, sagtmodighed!


1 Timotheus 6:12
Strid troens gode strid, grib det evige liv, til hvilket du er kaldet og har aflagt den gode bekjendelse for mange vidner!


1 Timotheus 6:20
O Timoteos, bevar, hvad der er dig betroet, og fly den vanhellige og løse snak og tvistighederne om den falskelig saakaldte kundskab;


1 Timotheus 6:21
som nogle bekjendte sig til og tage fejl angaaende troen! Naaden være med dig! Amen.


2 Timotheus 1:5
naar jeg kommer din uhyklede tro ihu, som er i dig, som først boede i din mormoder Lois, og din moder Eunike, men jeg er vis paa, at den ogsaa er i dig.


2 Timotheus 1:12
af hvilken grund jeg ogsaa lider dette, men jeg skammer mig ikke derved, thi jeg veed, paa hvem jeg har troet, og jeg er sikker paa, at han er mægtig til at bevare, hvad jeg har nedlagt hos ham til hin dag!


2 Timotheus 1:13
Hold fast paa omridset af de sunde ord, som du har hørt af mig, i den tro og kjærlighed, som er i Kristus Jesus;


2 Timotheus 1:14
bevar ved den Helligaand, som boer i os, det gode, som er dig betroet.


2 Timotheus 2:2
og hvad du har hørt af mig ved mange vidner, betro det til troende mænd, som kunne være dygtige til ogsaa at lære andre. -


2 Timotheus 2:11
Det Ord er troværdigt: Dersom vi ere døde med ham, skulle vi ogsaa leve med ham;


2 Timotheus 2:13
dersom vi ere utro, bliver han dog tro, han kan ikke nægte sig selv.


2 Timotheus 2:18
som ere afvegne fra sandheden og sige, at opstandelsen er allerede skeet, og de forvende nogles tro. -


2 Timotheus 2:22
Fly ungdoms lyster, jag efter retfærdighed, tro kjærlighed, fred med dem, som paakalde Herren af rent hjærte.


2 Timotheus 3:8
men ligesom Jannes og Jambres stod Mose imod, saaledes staa og disse mod sandheden; mennesker, fordærvede i sindet, forkastelige i troen;


2 Timotheus 3:10
Men du har efterfulgt mig i lærdom, vandel, forsæt, tro, langmodighed, kjærlighed, taalmodighed,


2 Timotheus 3:14
men bliv du i det, du har lært og som er dig betroet, da du veed, af hvem du har lært;


2 Timotheus 3:15
og da du fra barndommen kjender de hellige skrifter, som kan gjøre dig viis til salighed ved troen i Kristus Jesus. -


2 Timotheus 4:7
jeg har stridt den gode strid, fuldendt løbet, bevaret troen;


2 Timotheus 4:13
Naar du kommer, bring saa min rejsekappe med, som jeg lod blive i Troas hos Karpos, og bøgerne, især dem på pergament.


2 Timotheus 4:20
Erastos bliv i korint; men jeg efterlod Trofimos syg i Milet.


Titus 1:1
Paulos, Guds tjener, men Jesu Kristi apostel - efter Guds udvalgtes tro og sandheds erkjendelse til gudsfrygt,


Titus 1:3
men til sin tid aabenbarede sit Ord ved den prædiken, som er mig betroet efter Guds, vor frelsers, befaling -


Titus 1:4
til Titos, min ægte søn efter den fælles tro i naade, barmhjærtighed, fred fra Gud Fader og Herren Jesus Kristus, vor frelser!


Titus 1:6
om der er en saadan ulastelig, een kvindes mand, som har troende børn, som ikke ere beskyldte for ryggesløshed eller ere ulydige.


Titus 1:9
som holder ved det trofaste Ord efter lærdommen, forat han kan være istand til baade at formane med den sunde lærdom og overbevise dem, som sige imod;


Titus 1:13
Dette vidnesbyrd er sandt. Af den grund maa du straffe dem haardt, forat de kan blive sunde i troen


Titus 1:15
Alt er vel rent for de rene; men for de besmittede og vantro er intet rent, men baade deres sind og samvittighed er besmittet;


Titus 2:2
at gamle mænd maa være ædruelige, sømmelige, maadeholdne, sunde i troen, i kjærligheden, i taalmodighed;


Titus 2:10
ikke besvige, men vise al god troskab, at de kunne være en prydelse for Guds, vor frelsers, lærdom i alle ting,


Titus 3:8
Det er et troværdigt ord, og dette vil jeg, du skal bekræfte, forat de, som har troet på Gud, skal beflitte sig paa af udmærke sig ved gode gjerninger. - Dette er godt og gavnligt for menneskene!


Titus 3:15
Alle hos mig hilse dig! Hils dem, som elske os i troen! Naaden være med eder alle! Amen.


Filemon 1:5
da jeg hører om din kjærlighed og tro, som du har til Herren Jesus og til alle de hellige;


Filemon 1:6
at din delagtighed i troen maa blive virksom i erkjendelsen af alt det gode, der er virket i os til Kristus Jesus.


Hebræerne 2:17
Derfor maatte han i alle ting ligne sine brødre, forat han kunde blive en barmhjærtig og trofast ypperstepræst i forholdet til Gud, til at forsone folkets synder;


Hebræerne 3:2
som var ham tro, der beskikkede ham, ligesom os Mose i hele hans hus.


Hebræerne 3:5
og Mose var vel tro i hele hans hus som en tjener, til at vidne, hvad der skulde siges;


Hebræerne 3:12
Seer til, brødre, at der ikke nogensinde er i nogen af eder et slet vantro hjærte til affald fra den levende Gud;


Hebræerne 3:18
Men mod hvem svor han, at de ikke skulde komme ind til hans hvile, uden mod dem, som vare vantro?


Hebræerne 3:19
Og vi se, at de kunde ikke indgaa paa grund af vantro.


Hebræerne 4:2
Thi ogsaa vi have faaet det glade budskab ligesom hine, men det hørte Ord gavnede dem ikke, da de ikke sammensmeltede ved troen med dem, som hørte det.


Hebræerne 4:3
Thi vi, som tro, gaa ind til hvilen, eftersom han har sagt: Som jeg svor i min vrede: sandelig, de skal ikke gaa ind til min hvile! efterat nemlig gjerningerne fra verdens skabelse ere fuldendte.


Hebræerne 4:6
Efterdi altsaa det er tilbage, at nogle skulle gaa ind til den, og de, som først have modtaget det glade budskab, ikke gik ind paa grund af vantro,


Hebræerne 4:11
Lader os derfor haste med at gaa ind til denne hvile, at ikke nogen skal falde efter samme vantros forbillede.


Hebræerne 6:1
Lad os derfor forbigaa begyndelseslæren om Kristus og stride frem til det fuldkomnere, at vi ikke atter lægge grundvolden om omvendelse fra døde gjerninger og om tro paa Gud,


Hebræerne 6:12
at i ikke blive sløve, men efterligne dem, som ved tro og taalmodighed arvede forjættelserne;


Hebræerne 10:22
lader os da træde frem med et sanddru hjærte i troens fulde forvisning, rensede, hvad hjærterne angaaer, ved bestænkelsen fra en ond samvittighed


Hebræerne 10:23
og aftvættede, hvad legemet angaaer, i rent vand, holde fast ved haabets urokkelige bekjendelse, - thi han er trofast, som gav forjættelsen, -


Hebræerne 10:38
men den retfærdige skal leve ved troen, og dersom nogen unddrager sig, har min sjæl ikke behag i ham;


Hebræerne 10:39
men vi ere ikke af dem, som unddrage sig til fordærvelse, men af dem, som tro til vinding.


Hebræerne 11:1
Men tro er fast tillid med hensyn til det, som haabes, en fast overbevisning om det, som ikke sees.


Hebræerne 11:3
Ved tro erkjende vi, at verden er beredt ved Guds Ord, saa at ikke de ting, som sees, bleve til af det, som var tilsyne.


Hebræerne 11:4
Ved tro ofrede Abel Gud et større offer end Kain, og ved denne fik han vidnesbyrdet om, at han var retfærdig, idet Gud gav et vidnesbyrd med hensyn til hans gaver, og ved denne taler han endnu efter sin død.


Hebræerne 11:5
Ved tro blev Enok borttagen, at han ikke skulde se døden, og han blev ikke funden, fordi Gud havde taget ham bort; thi førend han blev borttagen, havde han det vidnesbyrd, at han behagede Gud;


Hebræerne 11:6
men uden tro er det umuligt at behage ham; thi den, som træder frem for Gud, maa tro, at han er til og at han lønner dem, som søge ham.


Hebræerne 11:7
Ved tro blev Noa advaret af Gud om det, som endnu ikke saaes, og da han frygtede, beredte han arken til frelse for sit hus, og ved den fordømte han verden og blev arving til retfærdigheden af troen. -


Hebræerne 11:8
Ved tro var Abraham, da han blev kaldet, lydig i at drage up til det sted, han skulde tage til arv, og han drog ud, skjøndt han ikke vidste, hvor han drog hen.


Hebræerne 11:9
Ved tro opholdt Abraham sig i det forjættede som i et fremmed land, og boede i telte med Isak og Jakob, som vare medarvinger til samme forjættelse;


Hebræerne 11:11
Ved tro fik og selv Sara, skjøndt hun var ufrugtbar, kraft til at grunde afkom, og hun fødte over alders tid; thi hun holdt ham for trofast, som havde lovet det.


Hebræerne 11:13
I tro døde de alle, da de ikke opnaaede forjættelserne, men de saae dem langt borte, og hilsede dem og bekjendte, at de vare fremmede og udlændinge paa jorden.


Hebræerne 11:17
Ved tro ofrede Abraham Isak, da han blev prøvet, og han ofrede den enbaarne, han, som havde modtaget forjættelserne,


Hebræerne 11:20
Ved tro om det tilkommende velsignede Isak Jakob og Esau.


Hebræerne 11:21
Ved tro velsignede den døende Jakob hver af Josefs sønner og tilbad, lænende sig over sin stav.


Hebræerne 11:22
Ved tro erindrede den døende Josef om Israels børns udgang og gav befaling om sine ben. -


Hebræerne 11:23
Ved tro blev Mose, da han var født, skjult i 3 maaneder af sin forældre, fordi de saae, det var et dejligt barn, og de frygtede ikke kongens befaling.


Hebræerne 11:24
Ved tro nægtede Mose, da han var bleven stor, at hedde Faraos datters søn,


Hebræerne 11:27
Ved tro forlod han egypten uden frygt for kongens vrede, thi han holdt fast ved den usynlige, som om han saae ham.


Hebræerne 11:28
Ved tro har han anordnet paasken og blodbestænkningen, at han, som ødelagde de førstefødte, ikke skulde røre dem.


Hebræerne 11:29
Ved tro gik de gjennem det røde hav som gjennem tørt land, men da egypterne prøvede det, druknede de.


Hebræerne 11:30
Ved tro faldt Jerikos mure, efterat de vare omgangne i 7 dage.


Hebræerne 11:31
Ved tro omkom skjøgen Rakab ikke med de vantro, da hun havde modtaget spejderne med fred. -


Hebræerne 11:33
som i kraft af tro overvandt riger, øvede retfærdighed, erholdt forjættelser, stoppede løvers gab,


Hebræerne 11:39
Og skjøndt alle disse have vidnesbyrd for troen, naaede de ikke forjættelsen;


Hebræerne 12:2
idet vi se hen til Jesus, troens begynder og fuldender, som istedenfor den glæde, han havde for sig, taalmodig led korset, idet han foragtede forhaanelse, og sidder ved højre side af Guds kongestol.


Hebræerne 13:7
Mindes eders ledere, som talede Guds Ord til eder; og naar i betragte udgangen af deres vandel, da efterligner deres tro.


Jakobs 1:3
da i vide, at eders tros prøvelse virker standhaftighed;


Jakobs 1:6
Men man maa bede i tro uden tvivlsmaal; thi den, som tvivler, ligner havets bølge, der drives og kastes af vinden;


Jakobs 1:7
thi et saadant menneske maa ikke tro, at han vil faa noget af Herren;


Jakobs 2:1
Mine brødre, haver ikke vor Herres Jesu Kristi herligheds tro med persons anseelse!


Jakobs 2:5
Hører, mine kjære brødre! har Gud ikke udvalgt de fattige i verden, de rige i troen og arvinger til det rige, han forjættede dem, som elske ham?


Jakobs 2:14
Hvad nytter det, mine brødre, om nogen vilde sige, at han har tro, men har ikke gjerninger? Mon den tro kan frelse ham?


Jakobs 2:17
Saaledes ogsaa troen, naar den ikke har gjerninger; den er død i sig selv.


Jakobs 2:18
Men man vil sige: du har tro, men jeg har gjerninger; viis mig din tro af dine gjerninger! saa vil jeg vise dig min tro af mine gjerninger.


Jakobs 2:19
Du troer, at Gud e een; du gjør vel! dæmnerne tro det ogsaa, og gyse.


Jakobs 2:20
Men vil du, forfængelige menneske, vide, at troen er død uden gjerninger?


Jakobs 2:22
Du seer, at troen virkede med hans gjerninger, og troen blev fuldkommet af gjerningerne;


Jakobs 2:23
og skriften blev opfyldt, som siger: Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed, og han blev kaldet Guds ven.


Jakobs 2:24
I seer altsaa, at mennesket retfærdiggjøres af gjerninger, og ikke af tro alene.


Jakobs 2:26
Thi ligesom legemet er dødt uden aand, saaledes er og troen død uden gjerninger.


Jakobs 5:15
og troens bøn skal frelse den syge, og Herren vil oprejse ham, og har han begaaet synder, skal de forlades ham.


1 Peters 1:5
som ved Guds kraft bevares formedelst tro, til en frelse, der er beredt til at aabenbares i slutningstiden,


1 Peters 1:7
forat eders tros prøvelse, der er langt kostbarere end det forgjængelige Guld, der dog prøves ved ild, kan findes til lov og pris og ære i Jesu Kristi aabenbarelse;


1 Peters 1:8
ham, som i ikke have kjendt og dog elske, som i nu ikke se, dog tro paa, og fryde eder med en usigelig og forherliget glæde,


1 Peters 1:9
medens i faa lønnen for eders tro: Sjæles frelse.


1 Peters 1:21
i, som ved ham tro paa Gud, der oprejste ham fra døde og gav ham herlighed saa at eders tro og haab staaer til Gud.


1 Peters 2:6
thi det hedder i skriften: Se, jeg lægger en udvalgt, kostbar hjørnesten i Zion, og hvo som troer paa den, skal ingenlunde blive til skamme.


1 Peters 2:7
Dens høje værd er da for eder, som tro, men for de vantro er den, da den sten, bygmesterne vragede, blev en hovedhjørnesten, baade anstødssten og forargelsesklippe;


1 Peters 2:8
de støde an, som vantro mod Ordet, og dertil ere de bestemte.


1 Peters 3:20
som fordum vare vantro, da Guds langmodighed tøvede i Noas dage, medens skib blev bygget, til hvilket nogle faa, nemlig 8 sjæle, tyede og bleve frelste gjennem vand;


1 Peters 4:17
Thi tiden er der, da dommen skal begynde fra Guds hus; men skeer begyndelsen med os, hvad vil da enden blive med dem, som ikke tro Guds evangelium,


1 Peters 4:19
Derfor skulle og de, som lide efter Guds villie, anbefale ham som en trofast skaber deres sjæle, medens de gjøre, hvad godt er.


1 Peters 5:2
Vogter den Guds hjord, som er eder betroet, og haver tilsyn med den, ikke af tvang, men frivillig, ikke for ussel fordels skyld, men med redebonhed;


1 Peters 5:9
staaer ham imod, faste i troen, da i vide, at eders broderskab i verden udstaaer de samme lidelser.


1 Peters 5:12
Med den trofaste broder Silvanos - thi det holder jeg ham for, - har jeg i korthed skrevet eder til forat formane eder og bevidne, at dette er Guds sande naade, i hvilken i ere komne til at staa.


2 Peters 1:1
Simon Peder, Jesu Kristi tjener og apostel, til dem, som have erholdt en lige dyrebar tro med os i vor Guds og Frelsers Jesu Kristi retfærdighed,


2 Peters 1:5
saa anvender i og al flid just derpaa, og holder tilrede: i eders tro kraften, i kraften sindighed,


1 Johannes 1:9
Naar vi bekjende vore synder, er han trofast og retfærdig, at han forlader os synderne og rense os fra al uretfærdighed.


1 Johannes 3:23
og det er hans bud, at vi skulde tro paa hans Søns Jesu Kristi navn, og elske hverandre, eftersom han bød os;


1 Johannes 4:1
Troer ikke, kjære, enhver aand, men prøver aanderne, om de ere af Gud, thi der er gaaet mange falske profeter ud i verden.


1 Johannes 4:16
og vi have erkjendt og troet kjærligheden, som Gud har i os. Gud er kjærlighed, og den, som bliver i kjærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham.


1 Johannes 5:1
Enhver,som troer, at Jesus er Kristus, er født af Gud, og enhver, som elsker Faderen, elsker ogsaa den, som er født af ham.


1 Johannes 5:4
Thi alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden, og just vor tro er den sejer, som overvinder verden.


1 Johannes 5:5
Hvem er det, som overvinder verden, uden den, som troer, at Jesus er Guds Søn?


1 Johannes 5:10
den, som troer paa Guds Søn, har dette vidnesbyrd i sig; den, som ikke troer Gud, har gjort ham til løgner, fordi han ikke har troet paa det vidnesbyrd, som Gud har vidnet om sin Søn;


1 Johannes 5:13
Dette har jeg skrevet til eder, som tro paa Guds Søns navn, forat i skulle vide, at i have evigt liv, og forat i skulle tro paa Guds Søns navn;


3 Johannes 1:5
Du gjør, kjære, trolig, hvad du virker brødrene og de fremmede,


Judas 1:3
Da jeg, kjære, alvorlig satte mig for at skrive til eder om den fælles frelse, holdt jeg det for nødvendigt, at skrive eder formanende til, om at stride for den de hellige eengang overleverede tro;


Judas 1:5
Men jeg vil minde eder, som eengang vide dette, om, at, da Herren havde frelst folket fra egyptens land, ødelagde han sidenefter dem, som ikke troede;


Judas 1:20
Men i, kjære, opbygger eder paa eders helligste tro, beder i den Helligaand,


Johannes' Åbenbaring 1:5
og fra Jesus Kristus, det tro vidne, den førstefødte af de døde, jordens kongers fyrste, han, som elskede os og i sit blod aftvættede os fra vore synder,


Johannes' Åbenbaring 2:10
Frygt ikke for det, du skal lide. Se, djævelen vil kaste nogle af eder i fængsel, forat i skulle fristes, og i skal have trængsel i 10 dage. Vær tro intil, død, saa vil jeg give dig livets krone.


Johannes' Åbenbaring 2:13
Jeg kjender dine gjerninger og hvor du boer, hvor satans højsæde er, og du holder fast paa mit navn og fornægtede ikke min tro i de dage, Antipas var mit tro vidne, som blev dræbt hos eder, hvor satan boer.


Johannes' Åbenbaring 2:19
Jeg kjender dine gjerninger, din kjærlighed, tro og tjeneste og din taalmodighed og dine sidste gjerninger, flere end de første.


Johannes' Åbenbaring 3:14
Skriv til engelen for menigheden i Laodikea: Dette siger han, som er Amen, det tro og sanddru vidne, Guds skabnings begyndelse.


Johannes' Åbenbaring 13:10
(13:11) Holder nogen fangenskab, han vandre ud! dræber nogen med sværd, han skal dræbes med sværd! her er de helliges taalmodighed og tro.


Johannes' Åbenbaring 14:12
Her er de helliges taalmodighed, her ere de, som vare paa Guds bud og Jesu tro. -


Johannes' Åbenbaring 16:10
Saa udøste den femte engel sin skaal over dyrets trone, og dets rige blev formørket og de tyggede deres tunger af pine;


Johannes' Åbenbaring 17:14
De ville kjæmpe mod Lammet, men Lammet vil overvinde dem, for han er Herrers Herre og kongers konge; og de som ere med ham kaldte og udvalgte og trofaste.


Johannes' Åbenbaring 18:23
og lampens lys skal slet ikke mere skinne i dig, brudgoms og bruds røst skal slet ikke mere høres i dig, fordi dine kræmmere vare fyrster paa jorden, og alle folkene vare bedaarde ved din trolddom;


Johannes' Åbenbaring 19:11
Jeg saae himlen aabnet, og se en hvid hest, og han, som sad paa den, hedder Trofast og Sanddru, og han dømmer og kjæmper med retfærdighed;


Johannes' Åbenbaring 21:5
Og han, som sad i højsædet, sagde: Se, jeg gjør alting nyt. Og han sagde til mig: Skriv! thi disse Ord ere sande og trofaste.


Johannes' Åbenbaring 21:8
Men de fejge og vantro, og syndere og vederstyggelige og mordere, og skjørlevnere og troldkarle og afgudsdyrrkere og alle løgnere, skal have deres del i søen, som brænder med ild og svovl. Det er den anden død.


Johannes' Åbenbaring 22:6
Saa sagde han til mig: Disse Ord ere trofaste og sande; og Herren, profeternes Aanders Gud, sendte sin engel forat vise sine tjenere, hvad der snart maa ske.


Johannes' Åbenbaring 22:15
Udenfor ere hundene og troldkarlene og skjørlevnerne og morderne og afgudsdyrkerne og enhver, som elsker og øver løgn.


Danish Bible (LB) 1866
Public Domain