Nyt testamente
Dansk Bibel 1819

Apostlenes Gerninger 11

1

Men Apostlerne og Brødrene, som vare i Judæa, hørte, at ogsaa Hedningerne havde annammet Guds Ord.

2

Og der Peter kom op til Jerusalem, tvistede de af Omskærelsen med ham og sagde:

3

du er gaaet ind til Uomskaarne og haver ædet med dem.

4

Men Peter begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng, sigende:

5

jeg var i Staden Joppe, og bad; og jeg saae i Henrykkelse et Syn, Noget, der steg ned som en stor linned Dug, der nedlodes fra Himmelen ved dets fire Hjørner, og det kom til mig.

6

Jeg stirrede paa det og betragtede, og saae Jordens fireføddede Dyr og vilde og krybende Dyr og Himmelens Fugle.

7

Men jeg hørte en Røst, som sagde til mig: staa op, Peter, slagt og æd!

8

Men jeg sagde: ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget Vanhelligt eller Ureent i min Mund.

9

Men Røsten svarede mig anden Gang af Himmelen: hvad Gud haver renset, holde du ikke for ureent.

10

Men dette skete tre Gange; og det blev altsammen igjen draget op til Himmelen.

11

Og see, i det Samme stode tre Mænd for Huset, i hvilket jeg var, som vare udsendte til mig fra Cæsarea.

12

Men Aanden sagde til mig, at jeg skulde gaae med dem og ikke tvivle. Men og disse sex Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Huus.

13

Og han kundgjorde os, hvorledes han havde seet Engelen staaende i hans Huus, og sigende til ham: send Nogle til Joppe, og lad hente Simon med Tilnavn Peter.

14

Han skal sige Ord til dig, ved hvilke du og dit ganske Huus skal frelses.

15

Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Hellig Aand paa den, ligesom og paa os i Begyndelsen.

16

Da kom jeg Herrens Ord i hus, der han sagde: Johannes døbte vel med Vand, men I skulle døbes med den Hellig Aand.

17

Dersom Gud da haver givet dem lige Gave med os, der de troede paa den Herre Jesus Christus, hvo var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?

18

Men der de hørte det, bleve de rolige, og lovede Gud og sagde: saa haver Gud og givet Hedningerne Omvendelse til Livet.

19

Men de, som vare adspredte siden den Trængsel, som reiste sig formedelst Stephanus, vandrede om indtil Phoenicien og Cypern og Antiochia, og talede Ordet til Ingen, uden til Jøderne alene.

20

Men iblandt dem vare nogle Mænd fra Cypern og Cyrene, som kom til Antiochia og talede til Hellenisterne, og prædikede den Herre Jesus.

21

Og Herrens Haand var med dem, og et stort Antal troede og omvendte sig til Herren.

22

Men Rygtet om dem kom Menigheden i Jerusalem for Øren, og de udsendte Barnabas, at han skulde drage indtil Antiochia.

23

Denne, der han kom derhen og saae Guds Naade, glædede sig, og formanede Alle, at de med Hjertets Forsæt skulde blive ved Herren.

24

Thi han var en god Mand, og fuld af den Hellig Aand og Tro. Og der blev meget Folk ført til Herren.

25

Men Barnabas drog ud til Tarsus for at opsøge Saulus; og der han fandt ham, førte han ham til Antiochia.

26

Men det skete, at de et heelt Aar igjennem forsamledes i Menigheden og lærte meget Folk, og at Disciplene først i Antiochia bleve kaldte Christne.

27

Men i de samme Dage kom Propheter ned fra Jerusalem til Antiochia.

28

Og een af dem, ved Navn Agabus, stod op og tilkjendegav ved Aanden, at der skulde komme en stor Hunger over ganske Jorderige, hvilken og kom under Keiser Claudius.

29

Men Disciplene besluttede at sende, hver efter sin Evne, Noget til Hjælp for Brødrene, som boede i Judæa;

30

hvilket de og gjorde, og sendte det til de Ældste, ved Barnabas’ og Saulus’ Haand.

Danish Bible 1819
Public Domain: 1819