Bibelen om et år
Januar 19


1 Mosebog 1:1-31
1. I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.
2. Og Jorden var øde og tom, og der var Mørke over Verdensdybet. Men Guds Ånd svævede over Vandene.
3. Og Gud sagde: "Der blive Lys!" Og der blev Lys.
4. Og Gud så, at Lyset var godt, og Gud satte Skel mellem Lyset og Mørket,
5. og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat. Og det blev Aften, og det blev Morgen, første Dag.
6. Derpå sagde Gud: "Der blive en Hvælving midt i Vandene til at skille Vandene ad!"
7. Og således skete det: Gud gjorde Hvælvingen og skilte Vandet under Hvælvingen fra Vandet over Hvælvingen;
8. og Gud kaldte Hvælvingen Himmel. Og det blev Aften, og det blev Morgen, anden Dag.
9. Derpå sagde Gud: "Vandet under Himmelen samle sig på eet Sted, så det faste Land kommer til Syne!" Og således skete det;
10. og Gud kaldte det faste Land Jord, og Stedet, hvor Vandet samlede sig, kaldte han Hav. Og Gud så, at det var godt.
11. Derpå sagde Gud: "Jorden lade fremspire grønne Urter, der bærer Frø, og Frugttræer, der bærer Frugt med Kærne, på Jorden!" Og således skete det:
12. Jorden frembragte grønne Urter, der bar Frø, efter deres Arter, og Træer, der bar Frugt med Kærne, efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.
13. Og det blev Aften, og det blev Morgen, tredje Dag.
14. Derpå sagde Gud: "Der komme Lys på Himmelhvælvingen til at skille Dag fra Nat, og de skal være til Tegn og til Fastsættelse af Højtider, Dage og År
15. og tjene som Lys på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden! Og således sket det:
16. Gud gjorde de to store Lys, det største til at herske om Dagen, det mindste til at herske om Natten, og Stjernerne;
17. og Gud satte dem på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden
18. og til at herske over Dagen og Natten og til at skille Lyset fra Mørket. Og Gud så, at det var godt.
19. Og det blev Aften, og det blev Morgen, fjerde Dag.
20. Derpå sagde Gud: "Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Væsener, og Fugle flyve over Jorden oppe under Himmelhvælvingen!" Og således skete det:
21. Gud skabte de store Havdyr og den hele Vrimmel af levende Væsener, som Vandet vrimler med, efter deres Arter, og alle vingede Væsener efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.
22. Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Vandet i Havene, og Fuglene blive mangfoldige på Jorden!"
23. Og det blev Aften, og det blev Morgen, femte Dag.
24. Derpå sagde Gud: "Jorden frembringe levende Væsener efter deres Arter: Kvæg, Kryb og vildtlevende Dyr efter deres Arter! Og således skete det:
25. Gud gjorde de vildtlevende Dyr efter deres Arter, Kvæget efter dets Arter og alt Jordens Kryb efter dets Arter. Og Gud så, at det var godt.
26. Derpå sagde Gud: "Lad os gøre Mennesker i vort Billede, så de ligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr på Jorden og alt Kryb,der kryber på Jorden!"
27. Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem;
28. og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden, gør eder til Herre over den og hersk over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr, der rører sig på Jorden!"
29. Gud sagde fremdeles: "Jeg giver eder alle Urter på hele Jorden, som bærer Frø, og alle Træer, som bærer Frugt med Kærne; de skal være eder til Føde;
30. men alle Jordens dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hvad der kryber på Jorden, og som har Livsånde, giver jeg alle grønne Urter til Føde." Og således skete det.
31. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. Og det blev Aften, og det blev Morgen, sjette Dag.

1 Mosebog 2:1-25
1. Således fuldendtes Himmelen og Jorden med al deres Hær.
2. På den syvende Dag fuldendte Gud det Værk, han havde udført, og han hvilede på den syvende Dag efter det Værk, han havde udført;
3. og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den, thi på den hvilede han efter hele sit Værk, det, Gud havde skabt og udført.
4. Det er Himmelens og Jordens Skabelseshistorie. Da Gud HERREN gjorde Jord og Himmel
5. dengang fandtes endnu ingen af Markens Buske på Jorden, og endnu var ingen af Markens Urter spiret frem, thi Gud HERREN havde ikke ladet det regne på Jorden, og der var ingen Mennesker til at dyrke Agerjorden,
6. men en Tåge vældede op at Jorden og vandede hele Agerjordens Flade
7. da dannede Gud HERREN Mennesket af Agerjordens Muld og blæste Livsånde i hans Næsebor, så at Mennesket blev et levende Væsen.
8. Derpå plantede Gud HERREN en Have i Eden ude mod Øst, og dem satte han Mennesket, som han havde dannet;
9. Og Gud HERREN lod af Agerjorden fremvokse alle Slags Træer, en Fryd at skue og gode til Føde, desuden Livets Træ, der stod midt i Haven. og Træet til Kundskab om godt og ondt.
10. Der udsprang en Flod i Eden til at vande Haven, og udenfor delte den sig i fire Hovedstrømme.
11. Den ene hedder Pisjon; den løber omkring Landet Havila, hvor der findes Guld
12. og Guldet i det Land er godt, Bdellium og Sjohamsten.
13. Den anden Flod hedder Gihon; den løber omkring Landet Kusj.
14. Den tredje Flod hedder Hiddekel; den løber østen om Assyrien. Den fjerde Flod er Frat.
15. Derpå tog Gud HERREN Adam og satte ham i Edens Have til at dyrke og vogte den.
16. Men Gud HERREN bød Adam: "Af alle Træer i Haven har du Lov at spise,
17. kun af Træet til Kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den Dag du spiser deraf, skal du visselig dø!"
18. Derpå sagde Gud HERREN: "Det er ikke godt for Mennesket at være ene; jeg vil gøre ham en Medhjælp, som passer til ham!"
19. Og Gud HERREN dannede af Agerjorden alle Markens Dyr og Himmelens Fugle og førte dem hen til Adam for at se, hvad han vilde kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige levende Væsener, det skulde være deres Navn.
20. Adam gav da alt Kvæget, alle Himmelens Fugle og alle Markens Dyr Navne - men til sig selv fandt Adam ingen Medhjælp, der passede til ham.
21. Så lod Gud HERREN Dvale falde over Adam, og da han var sovet ind, tog han et af hans Ribben og lukkede med Kød i dets Sted;
22. og af Ribbenet, som Gud HERREN havde taget af Adam, byggede han en Kvinde og førte hende hen til Adam.
23. Da sagde Adam: "Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød; hun skal kaldes Kvinde, thi af Manden er hun taget!"
24. Derfor forlader en Mand sin Fader og Moder og holder sig til sin Hustru, og de to bliver eet Kød.
25. Og de var begge nøgne, både Adam og hans Hustru, men de bluedes ikke.

Salmernes 1:1-6
1. Salig den Mand, som ikke går efter gudløses Råd, står på Synderes Vej eller sidder i Spotteres Lag,
2. men har Lyst til HERRENs Lov, og som grunder på hans Lov både Dag og Nat.
3. Han er som et Træ, der, plantet ved Bække, bærer sin Frugt til rette Tid, og Bladene visner ikke: Alt, hvad han gør, får han Lykke til.
4. De gudløse derimod er som Avner, Vinden bortvejrer.
5. Derfor består de gudløse ikke i Dommen og Syndere ej i retfærdiges Menighed.
6. Thi HERREN kender retfærdiges Vej, men gudløses Vej brydes af.

Ordsprogenes 1:1-7
1. Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
2. Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
3. tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
4. de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
5. den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
6. de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
7. HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.

Matthæus 1:1-25
1. Jesu Kristi Davids Søns, Abrahams Søns, Slægtsbog.
2. Abraham avlede Isak; og Isak avlede Jakob; og Jakob avlede Juda og hans Brødre;
3. og Juda avlede Fares og Zara med Thamar; og Fares avlede Esrom; og Esrom avlede Aram;
4. og Aram avlede Aminadab; og Aminadab avlede Nasson; og Nasson avlede Salmon;
5. og Salmon avlede Boas med Rakab; og Boas avlede Obed med Ruth; og Obed avlede Isaj;
6. og Isaj avlede Kong David; og David avlede Salomon med Urias's Hustru;
7. og Salomon avlede Roboam; og Roboam avlede Abia; og Abia avlede Asa;
8. og Asa avlede Josafat; og Josafat avlede Joram; og Joram avlede Ozias;
9. og Ozias avlede Joatham; og Joatham avlede Akas; og Akas avlede Ezekias;
10. og Ezekias avlede Manasse; og Manasse avlede Amon; og Amon avlede Josias;
11. og Josias avlede Jekonias og hans Brødre på den Tid, da Bortførelsen til Babylon fandt Sted.
12. Men efter Bortførelsen til Babylon avlede Jekonias Salathiel; og Salathiel avlede Zorobabel;
13. og Zorobabel avlede Abiud; og Abiud avlede Eliakim: og Eliakim avlede Azor;
14. og Azor avlede Sadok; og Sadok avlede Akim; og Akim avlede Eliud;
15. og Eliud avlede Eleazar; og Eleazar avlede Matthan; og Matthan avlede Jakob;
16. og Jakob avlede Josef, Marias Mand; af hende blev Jesus født, som kaldes Kristus.
17. Altså ere alle Slægtledene fra Abraham indtil David fjorten Slægtled, og fra David indtil Bortførelsen til Babylon fjorten Slægtled, og fra Bortførelsen til Babylon indtil Kristus fjorten Slægtled.
18. Men med Jesu Kristi Fødsel gik det således til. Da Maria, hans Moder, var trolovet med Josef, fandtes hun, førend de kom sammen, at være frugtsommelig af den Helligånd.
19. Men da Josef, hendes Mand, var retfærdig og ikke vilde beskæmme hende offentligt, besluttede han hemmeligt at skille sig fra hende.
20. Men idet han tænkte derpå, se, da viste en Herrens Engel sig for ham i en drøm og sagde: "Josef, Davids Søn! frygt ikke for at tage din Hustru Maria til dig; thi det, som er avlet i hende, er af den Helligånd.
21. Og hun skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi han skal frelse sit Folk fra deres Synder."
22. Men dette er alt sammen sket, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten, som siger:
23. "Se, Jomfruen skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og man skal kalde hans Navn Immanuel", hvilket er udlagt: Gud med os.
24. Men da Josef vågnede op at Søvnen, gjorde han, som Herrens Engel havde befalet ham, og han tog sin Hustru til sig.
25. Og han kendte hende ikke, førend hun havde født sin Søn, den førstefødte, og han kaldte hans Navn Jesus.